Det er ikke for tøsedrenge

Onsdag 24. juni 2015 kl: 09:29

Det er ikke for tøsedrenge
Morten Grosbøl, Randers - medlem af Randers Byråd for Dansk Folkeparti.
LÆSERBREV Af Morten Grosbøl, Skelvangsvej 79, Randers - medlem af Randers Byråd for Dansk Folkeparti.

Det står galt til, når byrådsmedlemmer ikke er i stand til at læse og forstå en simpel tekst. Derfor fortsætter det socialdemokratiske vidunderbarn - ivrigt sekunderet af SF's Charlotte Bromann Mølbæk - med at udbrede sig om, at Dansk Folkeparti vil tvinge folk til at spise uhellige ting, hvilket vi ikke kunne drømme om.

Også på familieområdet brillerer den socialistiske enøjethed. Det kan ikke være fremmed for nogen, at der er problemer i familieafdelingen. En masse tiltag er forsøgt, ledere er blevet fyret og lige meget hjælper det.

Når vi så forsigtigt siger: ”Kunne de ansatte have en del af skylden?” , så er fanden løs i Laksegade. De ansatte er jo socialistisk set ofrene.

Når man i byrådssalen antyder, at man nok også bør se på de ansatte, får man hele skidtspanden i hovedet, selv om det er sagligt underbygget bl.a. af følgende udtalelse fra familiechefen: ”Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvorvidt det socialfaglige myndighedsarbejde i Familieafdelingen i Randers Kommune er af en kvalitet, der gør, at de ønskede resultater kan opnås. Der har i de senere år ikke været prioriteret midler til kompetenceudvikling af medarbejderne i Familieafdelingen.”

Vi skal med andre ord have opgraderet de ansattes kompetencer, inden vi evt. skal videre med Herningmodellen, og inden vi putter alt for mange flere penge i projektet.

Derudover kan man anføre, at de ansatte, ved at vælge tillidsmænd, der er politisk aktive på den yderste venstrefløj (Velfærdslisten), gør sig selv sårbare. For hvad er fagligt arbejde og hvad er politik? Vi ser desværre gang på gang, hvorledes listerne afsporer debatten med deres paragrafrytteri.

En ting er sikker: Det er ikke muligt, at få en velfungerende afdeling op at stå, hvis ikke alle forhold kan drøftes fordomsfrit.

Og så vil jeg lige minde om følgende Gruk:

En yndet form for polemik
består i det probate trick
at dutte folk en mening på
hvis vanvid alle kan forstå!


Det er ikke for tøsedrenge, at diskutere med socialister.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
???
Nu rabler det da fuldkommen for dig, søde Kalle?
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79
8920 Randers NV
25-06-2015 08:24:25

Beklager den dobbelt opslåede kommentar.
Randersidag - vil I venligst slette den ene kommentar. Til jeres fejlfinding / systemudvikling: Jeg trykkede ved en fejl Enter da jeg stod i ÆØÅ-feltet - og klikkede derefter på Send kommentar.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
24-06-2015 22:04:36

Politisk udrensning og hetz fortsætter
Den ene dag står V i spidsen for politisk udrensning i byrådet med DF-halen ivrigt logrende - med bl.a. begrundelsen at der er byrådskolleger der kritiserer forvaltningen for deres faglige arbejde.

Den næste dag står DF i spidsen for politisk hetz af enkelte kommunalt ansatte, fordi disse er politisk uenige med DF-herrefolket.

Det er surrealistisk, at kommunens skolebørn ikke behøver kigge uden for kommunen for at få indblik i hvad der skete i verdenshistorien lige syd Danmark for årtier tilbage. Randers byrådsdiktaturet er som et interaktivt historisk museum, der helt konkret viser os, hvad det er borgere og politikere verden over flygter fra. Principielt er der ingen forskel - kun det forhold, at Randers diktaturet trods alt har begrænsede forfølgelsesmuligheder i Danmark redder os fra borgerkrigen mellem V og DF diktaturet og danske demokratiske dannede frihedskæmpere.

V og DF byrådsdiktaturet har gjort Randers Kommunen til et surrealistisk sted at leve - hvor jeg dog glæder mig til normale dansk-demokratiske tilstande igen.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
24-06-2015 21:59:41

Politisk udrensning og hetz fortsætter
Den ene dag står V i spidsen for politisk udrensning i byrådet med DF-halen ivrigt logrende - med bl.a. begrundelsen at der er byrådskolleger der kritiserer forvaltningen for deres faglige arbejde.

Den næste dag står DF i spidsen for politisk hetz af enkelte kommunalt ansatte, fordi disse er politisk uenige med DF-herrefolket.

Det er surrealistisk, at kommunens skolebørn ikke behøver kigge uden for kommunen for at få indblik i hvad der skete i verdenshistorien lige syd Danmark for årtier tilbage. Randers byrådsdiktaturet er som et interaktivt historisk museum, der helt konkret viser os, hvad det er borgere og politikere verden over flygter fra. Principielt er der ingen forskel - kun det forhold, at Randers diktaturet trods alt har begrænsede forfølgelsesmuligheder i Danmark redder os fra borgerkrigen mellem V og DF diktaturet og danske demokratiske dannede frihedskæmpere.

V og DF byrådsdiktaturet har gjort Randers Kommunen til et surrealistisk sted at leve - hvor jeg dog glæder mig til normale dansk-demokratiske tilstande igen.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
24-06-2015 21:59:37

Læsekursus
Byrådsmedlemmer kan gå på aftenskole og få lært de manglende forståelsesdanskkundskaber. Nuværende elever i folkeskolen i Randers er så heldige, at de får undervisning i verdensklasse, så de kommer måske på Grosbøls niveau, så de ligesom han kan være "i stand til at læse og forstå en simpel tekst." Er Grosbøl DF' s svar på "det socialdemokratiske vidunderbarn".
I min optik er det ikke nok at kunne læse og forstå en simpel tekst. Man må også være i stand til at udlægge og forklare en simpel tekst - OG den udlægning og forklaring vil jeg glæde mig til.
Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
24-06-2015 20:10:33

Topstyring
Nej, man forstår efterhånden nok, at manden kommer fra et parti der hylder topstyring. Hvorfor skulle det så ikke også gælde her i Randers?
Måske skal vi alle bare vænne os til tanken om, at "holde kæft" og "følge efter". Manden vil os det jo SÅ (misforstået) godt og han har jo som den eneste set lyset.
K. Andersen
St. Blichersgade 8, 2. th.
8900 Randers
24-06-2015 19:13:02

Trist
Morten Grosbøl - det er rigtig vigtigt for os borgere hvad der bliver besluttet i Byrådet og vi forventer at I tager opgaven på jer eller melder fra når det går op for jer at I mangler evnerne til at samarbejde konstruktivt på tværs af partipolitik. Du skal samarbejde - ikke modarbejde!
Dorthe T. Nielsen
Skovlystvej 43
8870 Langå
24-06-2015 13:31:36

Tonen hr. Grosbøl
Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke er politisk aktiv, men en ganske almindelig borger der stemmer omkring midten.
Det jeg vil ytre mig om her, er tonen i debatten ført af DF og især hr. Grosbøl.
Hr. Grosbøl har i rigtig mange læserbreve angrebet "socialisterne" for deres tone i byrådet og i den offentlige debat.
Men hvordan er det lige selv at hr. Grosbøl fremtræder.
Her er et eksempel:
"Det står galt til, når byrådsmedlemmer ikke er i stand til at læse og forstå en simpel tekst. Derfor fortsætter det socialdemokratiske vidunderbarn..."
Hvad er det for en måde at kommunikere på? Gang på gang kommer hr. Grosbøl med angreb på høj som lav i den politiske debat, for derefter at angribe alle andre for ikke at føre en ordentlig tone. Det hænger da ikke sammen hr. Grosbøl. Hvad med at feje for egen dør og se lidt indad. Din fremtoning i debatten bidrager virkelig til den lokale politikerlede, som jeg tydelig fornemmer i min omgangskreds.
Vi borgere er så trætte af jeres ælv og kævl. Se dog at komme i arbejdstøjet og gør noget fornuftigt!
Kent Nielsen
Guldbærvej
8920 Randers
24-06-2015 12:28:57

midler tilfamilieafdelingen
Muligvis at de ansatte skal have en opgradering- kompetence udvikling, hvilket kræver at der bliver tilført midler.. Desuden ligger de under et pres, så vidt jeg ved, som gør at deres sagsstammer er alt for store, hvilket går ud over arbejdsmiljøet og desuden har menneskelige konsekvenser, for sagsbehandlerne og ikke mindst borgerne.. At tilfører familie afdelingen flere midler/ resourcer, ønsker De smalle flertal i byrådet tilsyneladende ikke.. Læs Christina Kjærsgaard læsebrev i RANDERSiDAG.dk " Alt afhænger af øjnene der ser " fra 23 juni 2015.citat Det er beskæmmende, at nogle socialistiske politikere i Randers Byråd i flere sager ønsker at tale problemerne og udfordringerne op og ligeså tilkendegiver, at flere ressourcer løser ethvert problem. citat slut. Og endnu engang, skal man være vidne til Hr. Grosbøls person angreb..
henrik plambek
kompagnivej 10
randers
24-06-2015 09:57:24


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord