Satspuljeordninger er usolidariske og behæftet med fejl

Mandag 29. juni 2015 kl: 09:33

Satspuljeordninger er usolidariske og behæftet med fejl
Helle Nielsen, Randers - folketingskandidat for Enhedslisten Randers.
LÆSERBREV Af Helle Nielsen, Sennelsgade 6, Randers - folketingskandidat for Enhedslisten Randers.

Satspuljeordningen og ministeriernes håndtering af den er blevet undersøgt og gennemgået af Rigsrevisionen. Konklusionen er, at overblikket og kontrollen med midlerne er mere eller mindre forduftet. Det kommer til udtryk ved en manglende beskrivelse, kvalitetssikring og manglende overblik over effekten af de enkelte projekter.

Gennem årene er der blevet uddelt mia. af kr. fra satspuljen. I 2015 og fire år frem 1,2 mia. kr.

Kort fortalt kommer pengene ind i satspuljen ved, at man automatisk regulerer overførselsindkomsterne. De stiger så 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Satspuljemidlerne går til socialt udsatte grupper.

Jeg har et førstehåndsindtryk af, at midlerne ikke gives med baggrund i en grundig undersøgelse af projektets formål, baggrund og legalitet.

I 2013 blev 4,2 mill. over tre år udbetalt til en forening, der skulle hjælpe mobberamte. Fire medlemmer og tidligere medlemmer af bestyrelsen stillede ligeledes i 2013 et mistillidsvotum til formanden og næstformanden. Mistillidsvotummet blev fremsat efter, at der havde været flere brud på og misligholdelse af foreningens vedtægter. Flere personer i bestyrelsen var desuden blevet frosset og mobbet ud.

Under generalforsamlingen blev mistillidsvotumstillerne ekskluderet og senere anklaget for hacking af foreningens computere. Men trods massive protester fra de tidligere medlemmer af bestyrelsen, blev et dementi ikke imødegået af formanden og næstformanden. Sagsomkostninger til advokat til et forsvar imod eksklusion og et ønske om et dementi blev for dyrt for de tidligere medlemmer af bestyrelsen. Derfor faldt sagen.

Dette er et eksempel på, at uddelerne af satspuljemidlerne ikke har undersøgt grundigt nok ansøgerne og deres satspuljeprojekt.

Enhedslisten ønsker, som det eneste parti i folketinget, at satspuljeprojekterne finansieres via finansloven og dermed via skatten. Socialt udsatte grupper skal ikke være med til at finansiere egne projekter. Det svarer til, at man først tager noget fra nogen og senere giver det tilbage igen.

Enhedslisten mener, det er mest retfærdigt og solidarisk i et demokratisk samfund som Danmark, at midlerne finansieres af vores fælles offentlige kasse.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Tak - godt at blive mindet om sammenhængen.
Man glemmer hurtigt hvad "satspuljemidler" egentlig er, hvorfra pengene stammer og hvad de bruges til.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
29-06-2015 19:02:05


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord