Hvad vil Randers med Doktorparken?

Søndag 5. juli 2015 kl: 19:47

Man kan stadig hygge sig i Doktorparken, men lever den op til dine forventninger og ønsker? Foto: Jytte Kristensen.
Man kan stadig hygge sig i Doktorparken, men lever den op til dine forventninger og ønsker? Foto: Jytte Kristensen.

Hvad vil Randers med Doktorparken?
Doktorparkens legendariske påfugl holder stand. Foto: Jytte Kristensen
DEBAT I alle de år, vi kan huske, har Doktorparken været vel besøgt af folk om søndagen, sommer og vinter. Nu ser det unægteligt anderledes ud. RANDERSiDAG.dk spørger: Hvad vil byen med Doktorparken?

På en varm dag som fx lørdag og søndag 4. og 5. juli er Doktorparken nærmest tom, da vi lægger vejen forbi.

Der er solbadere, på den store plæne, og der er kunstudstilling ved Gaia Akademi, som er en Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov.

Næsten alle bænke er dekoreret, og både overraskende og spændende ser det ud. Måske er det i virkeligheden så fint, at ingen besøgende tør sætte sig. Der var ingen på bænkene, da vi var der.

Men hvor er folk? Hvorfor er der stort set ingen i Doktorparken på en dag, hvor et ishus kunne have haft kronede dage.

Fuglene i parkens legendariske volierer - historisk set - er reduceret i antal, men har trods alt overlevet en sparerunde. Tidligere skulle alle børn i parken og kikke på påfuglene og vagtlerne - og parakitterne m.fl. Nu er der ingen.

Vi tror ikke, at det skyldes, at børnene sidder derhjemme og spiller computer. Vi tror heller ikke, at det er fordi, forældre og bedsteforældre ikke gerne vil en tur i Doktorparken. Vi er derimod overbevist om, at parken ikke har fået den pasning og de flittige hænder, der engang gjorde den så smuk. Samme gælder plænen langs Nørreå i Fladbro, som i 60'erne var udflugtmål om søndagen. Men det er en anden sag.

Fakta er, at springvandet i Doktorparken ikke springer, søen ser forfærdelig ud, parken er et fristed for måger, ishuset er 'long gone', og hvad med legepladsen? Man kan ikke længere drikke vand af løvehovedet. Bassinet bag har i flere år været fyldt op med jord. Samme bassin, som fik piger i sommerkjoler op at soppe - og raske drenge til at sejle med sejlskibe. Og bjælkehuset - parkens hovedbygning - er pilrådden visse steder.

Vel, man kan stadig fodre ænder, og det er der da også nogle, der gør. Og nu om dage kan man også grille, men vi tror, at folk hellere vil grille derhjemme.

Parkens forfald og indskrænkning af tilbud i mange år er som en udsultningsmanøvre. På et tidspunkt står det så ringe til, at ingen vil bruge parken, og så har beslutningstagerne - dem på pengekassen - et argument: "Jamen, der er jo ingen, der bruger Doktorparken", vil de kunne sige og dermed lukke den. His det er det, de vil.

Vi ved godt, at tiderne og interesserne har ændret sig, men med de gamle tilbud at komme efter er vi overbevist om, at Doktorparken kan blive vel besøgt som i fx 60'erne og 70'erne. De sidste godt 30 år er det gået gevaldigt ned ad bakke for Doktorparken.

Vi mener, Randers har brug for Doktorparken.

Hvad mener du? Kommenter under artiklen eller på RANDERSiDAG.dk's Facebook-side.

BILLEDGALLERI med kunst i Doktorparken og øjebliksbilleder - klik (Facebook)

Af RANDERSiDAG.dk - Foto: Jytte Kristensen.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Doktorparken
Tror ikke at doktorparkens forfald er den eneste grund til parkens dalende popularitet.

Ligeså lidt der er sket inde i parken de sidste mange år, ligeså meget er der sket udenfor i dens nærmeste omgivelser.

Justesens plæne er blevet shinet op, og med den nye "danmarkspark" omme bagved regnskoven, er der altså kommet hård konkurrence om de besøgende inde fra byen.

Kan heller ikke forestille mig hvem, der skulle ha lyst til at drive den lille is/kaffe/the bod derinde, når der ligger en kæmpe NETTO og ikke mindst pølseboden - lige foran..?

Måske er det bare mig som er pessimist og tro mig; Jeg ville også være ked af at skulle miste doktorparken, da den rummer på rigtig mange gode barndomsminder for mig.

Uanset hvilke initiativer og evt. forbedringer, har jeg nok bare svært ved at tro på, at den nogensinde ville kunne bringes tilbage til dens velmagtsdage..
Helle
Gl. Hobrovej 51
Randers NV
11-07-2015 22:17:19

Doktorparken.
Jeg er helt enig, de sidste mange år er doktorparken blevet mere og mere slidt at se på og kunne virkelig godt trænge til en kærlig hånd og synes også det var så ærgeligt da der blev plantet blomster i "løvehovedebassinget" istedet for Vand men derfor komme mig og min datter der nu stadigvæk og især her i sommeren, min datter elsker at være der ude. Jeg arbejder også i en vuggestue tæt der på som besøger doktorparken tit og de små børn elsker at komme der over. Mener bestemt at det ville være et stort savn for det meste af Randers hvis ikke doktorparken var der mere.
Malene Ammentorp
Borgergade
Randers C
06-07-2015 20:10:16

Doktorparken
Jeg synes det ville være forkert at fjerne doktorparken. I alt den tid jeg kan huske har min familie og jeg tit gået ned for at nyde solen og for at se ænderne. Jeg ved også at min mor er meget glad for fugle og går tit hen forbi fygleburet. Jeg synes det ville være synd overhovedet at fjerne noget derfra for alt er meget mindeværdigt især for vores familie. Jeg ved at jeg ville være utrolig skuffet hvis i fjernede noget der fra og selvfølgelig skal der da være at legeplads til de børn der kommer der ned.
Maiken
Sivhaven 3
Randers
06-07-2015 14:20:33

RENOVERING + NY LEGEPLADS!!!
jeg syntes personligt at det er forkert af vores borgmester har valgt at fjerne legepladsen for at få flere siddepladser..


Jeg kommer tit og ofte dernede og nyder det hvert sekund!!

Hvis de lukker doktorparken bliver jeg frygtelig skuffet ..

Måskeman skulle sende de unge mennesker på kontanthjælp derned for at Renovere og måske gøre den dejlig og lækker som den engang var.
Istedet for at sende dem ud til nytteaktiverngen på materialgården ude på gudenåvej..

Måske det kunne tages op til afstemning!?
Pernille Hansen
schaldemosevej 9 st th
randers c
06-07-2015 00:21:14

ÆRLIGT TALT:
De fleste har vedligeholdelses pligt på et eller andet - her er det altså kommunen - så nu bør der rykkes, så den kære, gamle Doktorpark igen bliver attråværdig at komme i. Der er mange forslag til hvordan, det kan gøres, men behøver det at være så anderledes end det var før i tiden. Lad springvandet springe, fyld vand i bassinet, så de små skibe kan sejle, lad det gamle ishus genopstå - og lad for guds skyld være med at komme med forskellige kunstudstillinger eller lignende. Det er freden, skønheden, naturen, fuglefløjt og højt til himlen, der er så dejligt ved parken. Lad den genopstå.
Anne Krüger
Havrevej
Spentrup
05-07-2015 22:53:55

Trivsel i Doktorparken
Man kunne lade en eller flere få en forpagtning af et ishus/pølsevogn. Sætte legepladsen i stand, rydde bassinet og lade det vende tilbage til tidligere tiders soppebassin. Ansætte en pensionist til opsynsmand/havemand. Oprette frivillige grupper til hjælp med pasning af dyr og fugle. Arrangere forskellige begivenheder for familier med børn/børnehaver, i det hele taget gi parken liv. Det lyder lidt for utroligt, at der ikke skulle være råd til, at Randers har dette åndehul, når man skeler til eks Århus og København. Det kan simpelthen ikke passe, og byrådet burde skamme sig, hvis de ikke ændrer kurs, hvad dette angår
Annette Schøler
Sønderalle 30
Randers
05-07-2015 21:56:01

Doktorparken
Jeg synes at man skal få en anden legeplads til børn, så skal huset hvor der var ishus rives ned og så skulle man bygge et nyt op hvor der kunne købes is kaffe og stole/borde i herregårdsstil. Så tror jeg der kommer gang i parken. Men hvorfor sætter kommunen ikke nogen ind til at passe og pleje den., der er jo dejligt at gå dernede og et smukt sted. Jeg kommer der ofte med min hund og sidder og nyder ænderne og de fugle der nu er der. Så lav det om til som det var i gamle dage. Hvorfor går alting i stå her i Randers? Det er da synd.
Jette Jacobsen
Gl Hobrovej 74
8920 Randers NV
05-07-2015 21:52:51

Doktorparken
Ville personligt komme en hel del mere i doktorparken, hvis den blev vedligeholdt, legepladsen kom tilbage. Har mange barndomsminder derfra, men nu er det bare forfalden, fuld af affald og måger. Ikke det fedeste sted for børn og være
Linda Asferg
Husarvej 21, st th
Randers NØ
05-07-2015 21:33:49

Burde udnyttes bedre
Doktorparken kunne sagtens udnyttes bedre til større glæde og gavn.

Synes det er synd der ikke er mere liv dernede. I 80'ene hvor der var iskiosk og legepladser var det noget helt andet. Men ja det vil kræve penge, en trimning af buske og rens af bsddon. Men man kunne måske forpagte lidt af grundene til eks en lille kiosk /café /sportsklubber (som kunne lave idrætsarrangementer under åben himmel ), få hjælp til at passe dyrene af dyrevenner som eks er på førtidspension/kontanthjælp (de som kan holde til det) og som har interessen i det gode dyre-og fugleliv.

I skolerne bør der ligeledes snakkes om det at have respekt for ting, og især offentlige arealer. Her tænker jeg især på alle de hærværk og miljøsvineri der sker i både Doktor-og Tronholmparken .. SÅ synd, når der endelig kommer nogle gode tiltag, at de så skal smadres og vandaliseres af hjernedøde unger 😯.
Jeanette Møller
Blåbærvej
Randers
05-07-2015 20:06:35


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord