Ingelise har prøvet det selv

Torsdag 9. juli 2015 kl: 08:51

Ingelise Annesen er født i Sødring ved udmundingen af Randers Fjord. Foto: Bj. Riis Nygaard.
Ingelise Annesen er født i Sødring ved udmundingen af Randers Fjord. Foto: Bj. Riis Nygaard.

Ingelise har prøvet det selv
Ingelise Annesen tilbyder bl.a. individuel terapi, parterapi og familieterapi samt coaching og støtte til unge. Foto: Bj. Riis Nygaard
Bag livets store rat, har psykoterapeut Ingelise Annesen selv haft mange op- og nedture, netop derfor er hun blevet en god chauffør.

Hun hjælper folk med at få greb om livets store rat.


”Har du brug for at komme ovenpå igen efter et tab eller en svær tid? Få en snak med mig, så finder vi sammen en løsning.”

Sådan lyder opfordringen på psykoterapeut Ingelise Annesens hjemmeside. Det handler om at tage førersædet i sit eget liv, derfor kunne det ikke passe bedre, at hendes klinik ligger i en tidligere køreskole.

I sit farverige liv har Ingelise Annesen selv kørt både bil, bus, motorcykel, og grisetransport, så hun har prøvet lidt af hvert. Bag livets store rat, har hun selv haft mange op- og nedture, derfor har hun en værdifuld bagage, og har ofte drømt om at bruge sine erfaringer til at hjælpe andre. Efter endnu et sporskifte på livets buktende vej, besluttede hun for ni år siden at gå i gang med en terapeutuddannelse.

”Resultatet var, at jeg blev meget klogere på mig selv og mine handlemønstre,” siger Ingelise Annesen.

”Jeg tænkte ofte, at havde jeg haft de værktøjer tidligere i mit liv, var der meget, jeg ville have gjort anderledes. Psykoterapeut-uddannelsen, og den indsigt, jeg fik, var en gave. Og den vil jeg gerne dele med andre,” siger Ingelise Annesen.

Om at kunne se et menneske
Ingelise Annesen er født i Sødring ved udmundingen af Randers Fjord. Blandt meget andet er hun udannet socialpædagog, psykoterapeut MPF, NADA-øreakupunktør og Bars behandler.

Hun påbegyndte pædagoguddannelsen på Diakonhøjskolen i Højbjerg, men skiftede senere til Jysk Pædagogseminarium, hvor hun blev færdig som socialpædagog i 2001.

"Under min uddannelse fandt jeg ud af, at det var spændende at arbejde med marginaliserede mennesker, og at jeg var god til at arbejde med misbrugere,” siger Ingelise Annesen.

”På et tidspunkt havde jeg en praktikvejleder, der var uddannet psykiater og havde en fascinerende evne til at se hele mennesket. Han kunne se menneskers potentiale. Det ville jeg også gerne kunne, så han blev mentor for mig i en periode,” fortæller hun.

Eks-samlever var stofmisbruger
Ingelise har børn fra to ægteskaber. Efter det andet ægteskab var hun alene med sine fem børn i ti år, hvor hun blandt andet læste til pædagog. Så mødte hun en mand, der var tidligere stofmisbruger. Efter nogle år fik han tilbagefald.

”Vi havde købt et hus sammen, der viste sig at være olieforurenet, og vi måtte bo i en skurvogn i 10 måneder, til kælderen og dele af haven var renset op. I den periode støttede jeg ham i en kold tyrker,” fortæller Ingelise Annesen.

”Men så faldt han i endnu en gang. På det tidspunkt havde han skabt så mange problemer med løgne og gældstiftelse, at jeg måtte sige fra,” fortæller Ingelise.

Forløbet med ekssamleveren havde taget hårdt på Ingelise, og betød, at hun valgte at stoppe med at arbejde med misbrugere.

Grisetransport gav tennisalbue
I stedet tog hun kørekort til lastbil med hænger og erhvervskort til bus. Så var hun buschauffør i en periode, og var også ude at køre med grise. Men den kraftige højtryksrenser i grisetransporten gav hende en tennisalbue.

Hun blev sygemeldt og kom på sygedagpengekursus på Center for Beskæftigelse og Revalidering. Senere blev hun ansat hos CBR, først som vikar, så som fastansat.

“Mens jeg var på CBR, sagde jeg til den daværende leder, at jeg gerne ville fastansættes, men så ville jeg have en lønforhøjelse, så jeg kunne læse til terapeut. Anstrengelserne blev kronet med held, og Ingelise fik den terapeutuddannelse, hun længe havde drømt om.

Forsynet med bakspejl
Tidligere kunne det godt se ud som om, Ingelises liv skulle blive den ene prøvelse efter den anden. Men for syv år siden, kom der et vendepunkt. Ingelises ældste søn fik konstateret ADHD. Lidt senere fik hun selv stillet diagnosen, efter at have bedt sin læge om en udredning.

”Jeg synes, at det var en lettelse at få diagnosen, fordi der pludselig var så mange ting, der faldt på plads. Det var som om, jeg blev forsynet med et bakspejl, der gjorde det lettere at "leve livet forlæns og forstå det baglæns", som filosoffen Søren Kierkegaard skriver, at man skal.”

Ingelise Annesens nye selvindsigt bestyrkede hende i, at hun ville være psykoterapeut. Og som sagt så gjort. Klinikken har til huse i en tidligere køreskole. Her tilbyder hun blandt andet individuel terapi, parterapi og familieterapi samt coaching og støtte til unge.

Af Helle Frehr

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord