Kondomer som betalingsmiddel

Fredag 31. juli 2015 kl: 08:32

Når kunstneren Hanne Falk har haft fat i kondomerne, bliver de til kunst.
Når kunstneren Hanne Falk har haft fat i kondomerne, bliver de til kunst.

Kondomer som betalingsmiddel
Hanne Falk.
Condomeriet i Randers Sundhedscenter er kendt for at udbrede budskabet om sikker og sjov sex, og nu har de allieret sig med billedmageren Hanne Falk.

Hanne Falk har produceret en række af de såkaldte Artmoney med budskabet ”Make love – not babies”. Der er fernisering af serien i Condomeriet onsdag d. 12. august 2015.

Det er ikke nyt, at man kan få kondomer i alle tænkelige størrelser og farver i Condomeriet i Randers Sundhedscenter, men det er nyt, at et udvalg kondomerne indgår i en række kunstværker i kunstkonceptet ”Artmoney”.

Artmoney er et kunstværk og et samlerobjekt, der kan anvendes som betalingsmiddel flere steder i verden. De koster 200 kr. pr. stk. og er altid 200 kr. værd, når man betaler med dem.

En af de registrerede artmoney-kunstnere i Danmark er billedmageren Hanne Falk, som blandt andet har udstillet et udvalg af sine artmoneys i Berlin forrige sommer.

Make love – not babies
”Hanne Falk kontaktede os og spurgte, om vi kunne tænke os at samarbejde om en serie Artmoney under sloganet ”make love – not babies”. Det synes vi, var rigtig sjovt, og så passer det jo perfekt til vores budskab om sikker sex,” siger sexologisk rådgiver Janni Watson, der står for Condomeriet i Randers Sundhedscenter.

”Jeg synes, det er rigtig godt, at man igennem kunsten kan få gang i en dialog om sikker sex,” siger billedmager Hanne Falk, der har brugt kondomer i forskellige farver til at udvikle denne serie af Artmoney.

* Der er fernisering af ”Make love – not babies” serien i Condomeriet i Randers Sundhedscenter onsdag d. 12. august kl. 16.00. Kunstværkerne er til salg og koster – som alle udgaver af artmoney – 200 kr. pr. stk. Af alle solgte artmoney på ferniseringsdagen, vil Hanne Falk donere 100 kr. til LGBT Ungdom. LGBT står for ”Lesbian, Gay, Bisexual og Transsexual”.

* I Randers kan man fx betale med Artmoney hos Peter Møller Kunst, Klinik Krop og Sjæl og photografik.dk og i Aarhus blandt andet hos Cross-Eyes og Kunstbureauet Leguanart.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord