En enkelt fik fodaftryk på skjorteryggen

Lørdag 1. august 2015 kl: 17:14

Snakken går roligt blandt jægerne - tingfinderne. De uhyggeligt billige ting venter på nye hjem. Foto: RANDERSiDAG.dk
Snakken går roligt blandt jægerne - tingfinderne. De uhyggeligt billige ting venter på nye hjem. Foto: RANDERSiDAG.dk

En enkelt fik fodaftryk på skjorteryggen
Y's Men-medlemmerne har styr på alt, og de holdes sig på behørig afstand, når folk lukkes ind. Foto; RANDERSiDAG.dk
BILLEDGALLERI Genbrugen på genbrugsstationen i Randers - i daglig randrusiansk tale 'losseren' - blev i dag lørdag løbet over ende for 49. gang.

Der er således lagt i kakkelovnen til første lørdag i september, hvor Genbrugen fejrer sit 50. åbne hus.

De, der har været der, ved, at det som nybegynder er en hård nyser.

Y's Mens Club i Randers står for indsamlingen, opstillingen, afspærringen, optællingen og videregivelse af overskuddet, hvor Y'erne finde behov. Det handler nemlig om at kanalisere overskuddet fra årets salg derud, hvor pengene gør nytte.

Tilbage til virkeligheden.

Hver første lørdag i måneden fra klokken ca. 09.00 forandrer billedet sig på Ørneborgvej. En bil holder ved indkørslen til losseren. Bag den en bil, og bag den endnu en, og som minutterne går er der snart stangtrafik op til Grenåvej.

Ved 09.30-tiden går porten op, og de mange biler haster som gnuer på vej mod vandhullet op i det fjerneste hjørne af losseren til 'det sorte hul'. Her parkeres så ikke en æske Tordenskjold kan klemmes ind.

Bilisterne fortsætter til fods op ad bakken til det forjættede skur på den asfalterede plads. Her tages alverdens effekter i øjesyn på behørig afstand. Der er hegnet ind med rød/hvide bånd, for alle skal have en chance for at komme til på lige fod.

På bordet langs bygningen er spillekonsoller, autoradioer, stereoanlæg, videomaskiner, B&O-højttalere og anden elektronik. På den anden led er der arrangeret brændekløvere, kompressorer, svejseanlæg og udendørs maskiner af enhver slags plus masser af værktøj.

Indenfor er der alt i nips, pynt, stel og køkkensager/maskiner. Og flere hundrede dvd-film og cd'er. Klassiske plader er der også. Ja, der er stort set ikke det, der ikke er.

I den sidste bygning florerer kulturen. Her er billeder, malerier og bøger.

Det hele til næsten ingen penge - og alt i brugbar stand.

Nu nærmer klokken sig 10. Y'erne i de selvlysende veste tager bestik af situationen, og det er tydeligt, at spændingen stiger. Adrenalinet bruser på flere sprog, og pludselig fjernes de rød/hvide bånd.

Som køer, der bisser - det, amerikanerne kalder 'stampede' - overløber menneskemængden de forskellige afdelinger i jagten på billige ting. I dag kunne man fornemme, at huset med nips, pynt og køkkenting bulede udad. Så mange mennesker klemte sig ind i ét hug.

Elektronikken forsvandt som dug for formiddagsolen, og masser af hjem fik nyt løsøre.

En enkelt deltager, der havde frygtet det værste, bad RANDERSiDAG.dk kikke ham efter på skjorteryggen. Og ganske rigtigt: Der anedes flere fodaftryk af forskellig størrelse... Humoren fejlede ikke noget trods erhvervsrisikoen. Men den slags koster, når ting er næsten gratis.

Jo, der er gang i butikken - og der er gang i genbruget i dagens Danmark. Også i Randers.

* Dagens salg blev det 3. største i markedets levetid. Y's Mens Club drømmer om at runde 50.000 kroner, når markedet holder 50-gangs jubilæum i september.

* Se BILLEDGALLERI - klik her. (Facebook)

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord