Stop vindmøllerne

Søndag 2. august 2015 kl: 12:26

Stop vindmøllerne
LÆSERBREV Af Lars Klottrup, Mosevej 1, Hedeskov, Rønde.

Vindmøller skal stoppes, når der ikke er brug for strømmen

Hører du til dem, der ikke forstår den højere visdom i, at det offentlige støtter opstilling af vindmøller, hvis strøm der ofte ikke er brug for?

Som nu for nyligt, hvor de danske vindmøller producerede strøm svarende til 140 procent af det danske forbrug. Den overskydende strøm – en bagatel af 1.500 MW – blev eksporteret for 2,4 øre per kWh. Noget var købt fra nye vindmøller for helt op til 1 krone per kWh, så der var tale om en kæmpe underskudsforretning. Fuldkommen gak-gak.

Forestiller du dig tillige en gang imellem, at du sad i EU-kommissionen og kunne bestemme, at nu skulle den sunde fornuft tilbage i førersædet? Også på energiområdet?

Det kunne være du fik så meget at sige i EU-kommissionen, at de danske medier stakåndede fortalte følgende Breaking News:

”Gældende fra kl. 24.00 i nat skal alle vindmøller stoppes, når der ikke er brug for strømmen fra dem lokalt.

Det sker efter et nyt direktiv fra EU-kommissionen, der skal sikre en lige konkurrence på pris mellem traditionelle kraftværker og vindmøller.

Traditionelle kraftværker er efterspørgselsstyret. Der produceres kun strøm, når der er brug for den, og det i øvrigt kan betale sig at producere strøm.

Strømproduktion fra vindmøller derimod er i dag styret af vinden, uanset behovet for strøm og uanset, om det kan betale sig eller ej at producere strøm.

Det finder EU-kommissionen er en uholdbar situation.

Der må øjeblikkelig sikres lige konkurrencevilkår mellem vindmøller og traditionelle kraftværker. Derfor dekreterer EU-kommissionen fra midnat, at vindmøller stoppes i de perioder, hvor der ikke er brug for deres strøm i lokalområdet.

PSO-afgiften til finansiering af vindmøller derimod røres der ikke ved i denne omgang. EU-kommissionen er tilfreds med den danske regerings forsikringer om at ville støtte solceller i Tyskland til gengæld for at måtte beholde PSO-afgiften.

EU-kommissionen udtrykker samtidig glæde over, at det nye direktiv overflødiggør nye dyre transmissionsforbindelser til Tyskland, hvor vindmøllerne alligevel kører og står stille samtidigt med de danske.

Det kommer selvfølgelig til at tage længere tid for vindmølleopstillerne end planlagt at få deres investering i vindmøller til at kunne betale sig med EU-kommisionens nye direktiv.

Men vindmølleopstiller S. Pekulant er optimistisk og siger, at han jo gør det for miljøets skyld, og egentlig slet ikke tænker på penge, når han planlægger nye vindmøller.”

Der er masser af sandhed i spøgen, som Piet Hein siger i sit kendte Gruk:

Den, der kun tager/ spøg for spøg/ og alvor kun alvorligt/ han og hun/ har faktisk fattet/ begge dele dårligt

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord