Hjalmar Ussing når Randers fredag

Torsdag 27. august 2015 kl: 09:00

Let og elegant styrer Lars Maagaard kaagen ind til brinken, og Peter Hansen springer i land og fortøjer med tovværk. Foto: RANDERSiDAG.dk
Let og elegant styrer Lars Maagaard kaagen ind til brinken, og Peter Hansen springer i land og fortøjer med tovværk. Foto: RANDERSiDAG.dk

Hjalmar Ussing når Randers fredag
Randers Naturcenters 'Guldsmeden' tog naturligvis imod kaagen Hjalmar Ussing i Langå Bådelaug. Foto: RANDERSiDAG.dk
BILLEDGALLERI RANDERSiDAG.dk pakkede rygsækken og kørte til Langå for at møde Tina Knudsen Jensen, Museum Øsatjylland samt naturvejleder Lars Maagaard fra Naturcentret. Lige midt i naturen.

Museum Østjylland har sammen med Horsens Museum og andre besejlet Gudenåen. Det startede med kanosejlads fra Horsens ad åen, til der hvor den er så stor, at kaagen 'Christine' kunne tage over.

Sejladsen fortsatte herefter til dæmningen ved Tangeværket. Her overtog museumsfolk samt 'Hjalmar Ussing', kaagen som hører til hos Randers Naturcenter.

'Hjalmar Ussing' dukkede op i svinget ved campingpladsen og Langå Bådelaug, og historien med de gamle pramdragere står pludselig lyslevende en dejlig lun sensommerdag på en af de skønneste pletter i Randers Kommune.

Der er ingen tvivl om, at det har været et slidsomt job at være pramdrager. I dag er det hårde slæb afløst af en japaner, en påhængsmotor gemt i en brønd i kaagen. Japaneren sørger for fremdrift uanset om strømmen er med eller mod.

Let og elegant styrer Lars Maagaard kaagen ind til brinken, og Peter Hansen springer i land og fortøjer med et stykke moderne tovværk. Ingen stram lugt af mandfolk eller brændevin, men glade smilende passagerer der har fået en god tur sammen med besætningen og Tina Knudsen Jensen samt Mathilde Storvang fra Museum Østjylland. De er bestemt hverken støvede eller kedelige, de piger.

Få en tur i dag torsdag
Turen sluttede her for onsdagen. Kedeligt for en cyklist der var kørt fra Randers, og havde håbet på et lift med kaagen til Randers. Den blev liggende, og i dag torsdag forhaler den ved Johannesberg Naturplads, hvor skoleelever vil få gode oplevelser og bage pandekager, inden turen går til Fladbro, hvor interesserede kan få gratis ture kl. 17.30.

Fredag morgen går besætningen opstrøms til landingspladsen i Stevnstrup, hvor Munkholmskolens elever har fornøjelsen af at lege pramdragere, indtil turen går til Justesens Plæne, hvor byrådsmedlem og kulturudvalgsformand Mogens Nyholm tager imod kl. 14. En ren fest.

De to handicapvenlige både - Isfuglen og Guldsmeden - var også med i Langå onsdag, hvor flere kørestolsbrugere og ældre havde fornøjelsen at komme på tur. På billedet er det brugere fra Hinnerup.

Kildevangs brugere fra Langå havde været lidt hurtigere, og var kørt før fotografen nåede frem, men alle gav udtryk for, at de havde haft en fantastisk dag, og de to garvede bådførere Per og Peter er også værd at sejle med.

Se BILLEDGALLERI - klik. (Facebook)

Af RANDERSiDAG.dk

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord