Rygtet om Radio Randers' død stærkt overdrevet

Lørdag 29. august 2015 kl: 09:07

Rygtet om Radio Randers' død stærkt overdrevet
Radio Randers og Det Åbne Radioværksted sender i hvert fald året ud. Foto: RANDERSiDAG.dk
En overskrift i Randers Amtsavis har fået mange til at tro, at Radio Randers er lukket. Men Radio Randers og Det Åbne Radioværksted sender stadig musik, nyheder og interview hver mandag til fredag kl. 14-20.

Radio Randers - byens lokale radio - og Det Åbne Radioværksted er netop flyttet i nye lokaler på Garnisonsvej 17, Randers NØ, og medarbejdere og frivillige glæder sig til at få et godt samarbejde med de mange aktive grupper og mennesker i Nordbyen.

De to radioer har investeret i flere forskelligartede opdateringer og kan nu streame udsendelserne samtidig med de bliver sendt på FM, igennem kabel og via Fibernet. Med et klik på Radio Randers hjemmeside, kan man høre Radio Randers og Det Åbne Radioværksted fra Canada til New Zealand.

Blandt meget andet en udsendelsesrække om, hvordan en gruppe Randersborgere iværksætter en socialøkonomisk virksomhed fra idé til forhåbentlig flyvende start. Også Mellerup Friskole ønsker at bruge radiomediet i forbindelse med det nye fag, Medborgerskab. Så der bliver masser at lytte til i de kommende måneder.

Misforståelsen
Ifølge Anja Dybris, daglig leder af Radio Randers og Det Åbne Radioværksted skrev Randers Amtsavis en glimrende reportage om de problemer, et forslag til en ny bekendtgørelse for lokalradioer ville få for Radio Randers og Det Åbne Radioværksted tillige med mere end hundrede andre lokalradioer landet over.

"Overskriften var dog lige stram nok: Radio Randers lukker og slukker. Længere nede i artiklen kunne man læse, at det var hvis og såfremt i fald at forslaget til bekendtgørelse blev vedtaget, som det stod og hvis Radio Randers og Det Åbne Radioværksted ikke fandt andre løsninger," understreger Anja Dybris.

Før de mediepolitiske ordførere nåede at diskutere forslaget, gik alle politikere i valgmode. Kulturstyrelsen, som har udformet forslaget til bekendtgørelse og også fordeler tilskud til landets mange lokalradioer, kan oplyse, at nu hvor valg og sommerferie er overstået, mødes de mediepolitiske ordførere ’snart’. Begyndelsen af september er et godt bud på, hvornår ordførerne mødes og diskuterer forslaget og de mange, mange høringssvar, der er sendt ind.

Under alle omstændigheder har Radio Randers og Det Åbne Radioværksted fået tilskud for 2015 og skal og vil sende året ud. Hvad der så skal ske med de to lokalradioer afhænger af, hvad de mediepolitiske ordførere indstiller – og hvad de to lokale radioers bestyrelse, medarbejdere og frivillige får op at stå for at bevare ikke-kommercielle lokalradioer i Randers og omegn, hvis politikernes beslutning går de randrusianske lokalradioer imod.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord