Bedre støtte til familier med handicappede børn

Tirsdag 1. september 2015 kl: 11:30

Bedre støtte til familier med handicappede børn
Byrådet har vedtaget en række kvalitetsstandarder, der betyder, at der sker en række omprioriteringer, hvor hjælpen til familier, der får et handicappet barn, blandt andet vil blive forbedret.

”Vi har blandt andet afsat penge til, at familier, der får et handicappet barn, kan få bedre hjælp. Forhåbentligt vil det bidrage til i højere grad at forebygge situationer, hvor det går skævt og måske ender med en anbringelse,” siger Louise Høeg, der er formand for socialudvalget i Randers Kommune.

Byrådet har i alt vedtaget 19 kvalitetsstandarder, der er lavet inden for det eksisterende budget på socialområdet.

Der skal også ske et fagligt kompetenceløft af de medarbejdere, som fungerer som kontaktperson for familier og af de medarbejdere, der løser forskellige aflastningsopgaver. Fremover vil det blive sikret, at medarbejderne har relevant faguddannelse.

Derudover gør de nye kvalitetsstandarder det muligt, at handicappede borgere over folkepensionsalderen kan fortsætte med at arbejde. De har et stort ønske om at fortsætte med at være i dagbeskæftigelse efter, at de er fyldt 67 år, og det bliver nu muligt.

Omprioriteringer for 1.5 mio. kroner
For at skaffe penge til de prioriterede indsatser er der lavet en række omprioriteringer. Der vil således ske en reduktion af serviceniveauet på handicaphjælperordningen, den såkaldte BPA-ordning.

BPA-ordingen gør det muligt for handicappede, der kan fungere som arbejdsledere, at ansætte et antal hjælpere, og her har forvaltningen i nogle tilfælde bevilget timer til, at hjælperen kan lave mad i borgerens hjem. Det vil ikke ske fremover.

Omprioriteringen i BPA-ordningen giver sammen med ændringer i kommunens kørselskontrakter og hjemtagelse af IKH-området en samlet besparelse på godt 1 mio. kroner i 2016 stigende til 1.5 mio. kroner i 2018. Og de penge vil altså i stedet blive brugt til at øge serviceniveauet andre steder på socialområdet.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord