Initiativpris til initiativrige arkitekter

Onsdag 7. oktober 2015 kl: 08:28

En stolt Brian Andersen (th), modtager DI Randers-Norddjurs Initiativpris 2015 overrakt af formanden for DI Randers-Norddjurs, Per Hastrup.
En stolt Brian Andersen (th), modtager DI Randers-Norddjurs Initiativpris 2015 overrakt af formanden for DI Randers-Norddjurs, Per Hastrup.

Initiativpris til initiativrige arkitekter
Brian Andersen har nu ansat sin 11. medarbejder.
Firmaet Randers Arkitekten modtog tirsdag DI Randers-Norddjurs’ initiativpris 2015. Firmaet fik bl.a. prisen for deres hurtige vækst og kreative løsninger.

Det var en stolt indehaver af Randers Arkitekten Brian Andersen, der modtog DI Randers-Norddjurs initiativpris 2015 ved et arrangement på det gamle rådhus i Randers i går.

Belønningen betyder, at firmaet nu er nomineret til Dansk Industris landsdækkende initiativpris sammen med 18 andre danske firmaer.

Randers Arkitekten modtager bl.a. prisen på grund af firmaets hurtige vækst. For fire et halvt år siden startede indehaver Brian Andersen som iværksætter, og i sidste måned kunne han så ansætte medarbejder nummer 11, konstaterede formanden for DI Randers-Norddjurs, Per Hastrup, i talen ved overrækkelsen.

”Men det er ikke kun jeres vækst, der har givet jer prisen,” sagde Per Hastrup og tilføjede:

”Det er også jeres højst kreative løsninger, og at du – Brian – har blandet dig i samfundsdebatten.”

Randers Arkitekten er bl.a. kendt for sit arbejde med vedvarende energi i byggerier og samarbejder med Tradium om videndeling og uddannelse inden for området.

Kreative løsninger fremhævet
Firmaets kreative løsninger blev bl.a. nævnt af borgmester Claus Omann Jensen, som også holdt tale og roste firmaet bl.a. for dets byggeri på Falbegrunden i Randers nordby. Byggeriet her er lavet i farver fra et tøjudvalg, som den tidligere danske tøjproducent af herrekonfektion, Falbe, brugte, og altanerne er lavet, så det minder om ærme- og rygstykker i en habit.

”For mig er god arkitektur noget, som fortæller en god historie – og det er I gode til. I er også gode til vækst. Vækst betyder nye arbejdspladser,” sagde Claus Omann Jensen til Brian Andersen og hans team af medarbejdere, der var mødt frem til prisoverrækkelsen.

Blandt firmaets markante fingeraftryk i Randers kan nævnes Løve Apoteket på Østervold, Romalt Friskole, butikscentret på Lucernevej og det nye jaguaranlæg i Randers Regnskov.

Bredde giver styrke
Selv mener Brian Andersen, at firmaets evne til at løse mange forskellige opgaver også er dets styrke.

”Vi startede for fire et halvt år siden i et dødt marked, hvor det var vigtigt med bredde i opgaveløsningen. Den store bredde, vi har, er en styrke for os,” fastslår han og understreger, at evnerne ikke kommer af sig selv. Firmaet holder sig hele tiden på forkant af branchen med konstant videreuddannelse og opkvalificering af medarbejdere bl.a. inden for 3D modeller:

”Vi har et ungt team, og vi er med helt fremme i forhold til vores fag. Vi ser os selv som innovative håndværkere,” forklarede Brian Andersen. Han opfatter Initiativprisen 2015 som en anerkendelse af firmaets resultater navnlig inde for det seneste år.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord