Rallykørsel i p-huset

Fredag 9. oktober 2015 kl: 10:59

Rallykørsel i p-huset
Hans og Peter Wester
Lørdag 24. oktober kl. 15 starter den første rallybil fra Europcar biludlejning på Grenåvej. Forude venter det 150 km lange ”Night Rally” med 13 krævende specialprøver. Bl.a. i parkeringshuset.

Night Rally er ikke for tøsedrenge. Ligesom i de store rallyløb stilles der krav til bilernes indretning med styrtbøjle, racersæder, styrthjelme, radiokommunikation mellem bilernes fører og navigatør.

Klubrally køres normalt i dagtimerne, men Hans og Peter Wester, der er hovedkræfterne i planlægning og afvikling af løbet, har valgt, at det meste af løbet skal køres i aften- og nattetimerne. Det stiller endnu større krav til kørerne, og de to kan godt lide at udfordre.

Den første specialprøve finder sted i Randers Parkeringshus. Her kan publikum komme rigtig tæt på løbet uden at gå på kompromis med tilskuernes sikkerhed.

At det er lykkedes med 2 specialprøver inde midt i Randers er resultatet af, at det har været et mål at flytte specialprøverne hen, hvor tilskuerne er, i stedet for at tilskuerne som normalt skal flytte sig hen, hvor specialprøverne er.

Med Nightrally 2015 vil Randers Auto Sport sætte fokus på motorsportens værdier. Det er ikke nok at kunne køre stærkt i en bil, du skal også kende din bil, dine egne og bilens evner, du skal kunne skrue i bilen, og så du være i god fysisk form for at kunne gennemføre de 150 kilometers strabadser.

Randers Auto Sport appellerer også til de unge, der gerne vil køre stærkt. Her får de unge nemlig mulighed for at udleve deres drømme om fart under sikre og kontrollerede forhold.

"Kom og kig med og få en god oplevelse en lørdag eftermiddag og aften," lyder det fra Randers Auto Sport.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord