44 hektar solcelleanlæg i baghaven. Hvorfor?

Mandag 12. oktober 2015 kl: 12:56

44 hektar solcelleanlæg i baghaven. Hvorfor?
LÆSERBREV Af Jimmi Thorup Nielsen, Rolighedsvej 34, Havndal.

Randers Byråd skal snart stemme om seks store solcelleanlæg ved Havndal, Dalbyover, Gimminge, Mejlby, Rejstrup og Gjessinggårde, som er ansøgt fra solenergi Danmark.

Det her drejer sig om anlæggene ved Dalbyover og Havndal.

I Dalbyover har man valgt at lægge anlægget på noget af Danmarks bedste landbrugsjord, selv om man selv inde fra Randers Kommune har sagt, at god landbrugsjord ikke skal bruges til vedvarende energi. Den lader vi lige hænge lidt.

Ydermere er anlægget i Dalbyover på ca 44 hektar - det er større end selve byen, men man vælger kun at informere de, der ligger lige i nærheden.

Hvis jeg boede i en by, og der kom et anlæg, der var større end byen, ville jeg da gerne informeres om det, da det selvfølelig har en kæmpe betydning for lokalområdet, men det kunne jo tænkes, at man frygtede at modstanden ville være mere massiv, hvis man informerede alle i byen.

Anlægget i Havndal er på 15 hektar. Det ligger helt op ad vores grund, og jeg mener 'helt' op ad vores grund.

Vi købte huset ude for enden af en grusvej, fordi vi gerne ville have en fri natur, fri for biler og fred og ro. Vi har fem vindmøller lige i baghaven, men de var der, da vi flyttede ind, og de generede os ikke.

Nu skal vi så også til at have et kæmpe anlæg lige op ad vores grund, som splitter alt, som vi flyttede for Det kommer til at ligge på to af vores sider og selvfølgelig på de to sider vi har al vores udsigt, så vi bliver lukket helt inde,. Så i stedet for udsigt til vildt, marker og skov så langt øjet rækker, så får vi bare en mur af buske og træer.

Og så hiver vi lige den ned med den gode landbrugsjord, jorden anlægget i Havndal er planlagt til at ligge på, har været dyrket som økologisk i ni år. Man råber og skriger på, at landmændene skal gå over til økologisk landbrug, og her så en der gør en indsats, men det er 'vi' jo ligeglade med...

Ikke nok med det, så vil ejeren gerne ud af sin kontrakt med opstilleren, men som den eneste kan ejeren af jorden ikke komme ud af det, fx hvis han finder noget i høringstiden eller andet, han er som den eneste der ikke kan sige fra. Som der blev sagt på borgermødet i Dalbyover af en byrådspolitiker: ”så er det lidt som bondefangeri”.

Jeg håber, politikkerne vil lade landmanden råde over sin egen jord og tænke over, at der herude ikke er nogen, der ønsker solcellerne som nabo, ikke engang jordejeren ønsker dem opstillet og stemmer nej for demokratiets skyld.

Åh, for resten: Angående buske og træer, som skal skærme for solcellerne, de skal jo være noget, der står der i forvejen, og ved I hvad, det kan godt være, at i har nogen nymodens træer og buske inde i byen, men her ude på landet, hvor naturen stadig er intakt (i hvert fald lidt endnu), der falder bladene af om vinteren. Er det ikke mystisk, så vi skal kun døje med udsigten i et halvt år ad gangen, så kan man selv finde ud af om det er udsigten til en mur af træer og buske eller en udsigt til 15 eller 44 hektar solceller.

Man har allerede nået sit mål i 2015 med hensyn til sin ”klimaplan 2030”. I 2030 skulle man have 1000 solcelleanlæg, og i 2015 har man 1643 anlæg, med en kwh. langt over mål. Man har faktisk allerede nået sit mål med faktor tre, man er derfor ved at lave en ny klimaplan,.

Hvorfor har man så travlt med at ødelægge tilværelsen for en masse familier, inden den plan er klar, hvorfor bruger man ikke den plan til at udpege nogen mere egnede steder, fx langs motorvejen, som de gør i mange andre lande, hvor de oven i købet bruger dem som støjværn.

Det skal siges, vi er på ingen måde imod vedvarende energi, som skrevet længere oppe har vi fem vindmøller lige i baghaven, men er imod at man splitter folks liv ad, når man er nået så langt i plan 2030.

Placér dem nu ude ved motorvejen eller på marker som ikke støder op til folks ejendomme, der er ingen grund til at have så travlt.

Til Anders Ztorm: Magen til arrogant udtalelse at komme med i Randers Amtsavis. At man kan være så ligeglad med mennesker som får ødelagt deres liv ved at blive stavnsbundet til deres hus med massivt værditab på deres grund til følge.

At kalde det en storm i et glas vand, at folk gør indsigelser mod et så stort anlæg lige op ad folks grund, er fuldstændig mangel på respekt for de folk.

Det er jo lidt sjovt, at der ikke er nogen af anlæggene, der ligger i nærheden af den landsby, du selv bor i. Hvordan kan det være? Måske fordi du ved, hvad det vil gøre ved en landsby og de huse omkring anlægget. Og derfor lægger dem langt væk fra dit eget hjem. Kunne være du skulle gå foran og vise et eksempel.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Til Jimmi: "Alt skal transporteres tilbage til Randers"
Tak for info.
Det lyder godt nok mærkeligt - så forsvinder ideen med nær-landsby placeringen da.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
12-10-2015 19:06:44

Til kalle Nielsen
Alt skal transporteres tilbage til Randers, derfor siger vi at der endnu et plus ved at ligge det ved motorvejen tættere på Randers.
Jimmi Thorup Nielsen
Rolighedsvej 34
Havndal
12-10-2015 17:10:47

En af grundene er jo, at vi ikke har +huse
Jeg har ikke information og viden nok til at gå ind i Havndal-placeringen, men jeg er naturligvis (som også skribenten) for vedvarende energi, og solcelle-anlæg er på mange måder jo helt fantastiske anlæg, der hverken støjer eller rager op i landskabet. Til gengæld mangler vi stadig at se jorden i solcelleanlæggene blive kreativt brugt til sekundær produktion (høns, ænder, grønt, ....)

Så min kommentar går mest på, at når vi stadig har brug for disse store anlæg, så er det jo fordi de omkringliggende landsbyer har brug for strømmen - altså med andre, vi mangler stadig at gøre det enkelte hus til energi-producent fremfor energi-konsument.

Det er den udvikling, som vi kan hjælpe hinanden med - at få de enkelte huse og grunde til energiproducerende lokale enheder - og ja, jeg tror de allerfleste af os mangler både viden og information om, hvordan man gør det i praksis. Men teknologien tror jeg i dag er der - det er bare med at finde informationen, få de rigtige teknologier i lokal handel og få sat en masse små forsøg i gang, som vi kan dele og lære af.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
12-10-2015 16:19:38


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord