Præsten bliver nok hængende

Mandag 12. oktober 2015 kl: 13:14

Bodil Hindsholm Hansen, Klaus Frisman, Peder Svejgaard Pedersen samt pastor emeritus Aksel Breinegaard i procession. Foto: RANDERSiDAG.dk
Bodil Hindsholm Hansen, Klaus Frisman, Peder Svejgaard Pedersen samt pastor emeritus Aksel Breinegaard i procession. Foto: RANDERSiDAG.dk

Præsten bliver nok hængende
Jubilaren Bodil Hindsholm Hansen, som kirkegængerne også kender hende. Foto: RANDERSiDAG.dk
Udbyneder Kirke var ekstra udsmykket i går. I våbenhuset var der en opsats af mos, som formede teksten "25 år". Den var kreeret af graver ved kirken Birgitte Hede, for sognepræstens skyld.

Årsagen var, at den lokale præst, Bodil Hindsholm Hansen fejrede sit 25 års jubilæum som sognepræst i Udbyneder-Kastbjerg Sogne.

De omkring 150 kirkegængere blev modtaget og budt velkommen af præsten sammen med ægtemanden Kurt Hoppenworth.

Ved gudstjenestens begyndelse gik fire sognepræster i procession. Det var jubilaren Bodil Hindsholm Hansen, provst Klaus Frisman, sognepræst Peder Svejgaard Pedersen samt pastor emeritus Aksel Breinegaard.

I dagens anledning var der musikalske indslag ved operasangeren Jens-Christian Wandt, som blev akkompagneret af organisten Susan Bank.

Bodil Hindsholm Hansen meddelte de mange kirkegængere, at Udbyneder kirke nu også har en dåbskande. Kirkens døbefont er som i Kastbjerg Kirke, men der var ingen dåbskande. Derfor blev der samlet ind blandt borgerne, og resultatet blev en flot dåbskande, som netop nåede at komme, inden jubilæet. Kanden ankom fra gørtleren i Hjørring om torsdagen, og bærer indgraveringen "Udbyneder Kirke".

Efter gudstjenesten var menighedsrådet vært ved en let frokostbuffet i Udbyneder Forsamlingshus. Her var et veldækket frokostbord, men også gavebordet var veldækket. I forsamlingshuset var der endnu flere gæster.

Formand for menighedsrådet Karen-Marie la Cour bød alle gæsterne velkommen og gav samtidig ordet til de mange talere.

Jubilaren
Bodil Hindsholm Hansen blev sognepræst i 1988. Forinden virkede hun som tysk- og religionslærer på Langkær Gymnasium i Tilst. Som religionslærer havde hun fra starten lyst til at blive teolog, og hun har på intet tidspunkt fortrudt sit valg.

"Jeg synes det giver god mening at være præst, fordi man dermed har en forpligtelse til at dele ud af sine meninger med livet," siger Bodil Hindsholm Hansen.

Hun gruede først for at skulle læse så meget i Biblen, og skulle skrive så mange prædiker, men synes nu, at det er en gave at kunne fordybe sig.

"Det er jo ved at kunne fordybe sig, at man får tilstrækkeligt overskud til at man kan dele ud", påpeger Bodil Hindsholm Hansen, som samtidig lægger stor vægt på at bo i det sogn, hvor hun virker som præst.

Hvornår hun stopper som præst, ved hun ikke.

"Forskellen på sognene i landområder og byer er, at enten forlader man hurtigt et embede, eller så bliver man hængende," siger den afholdte sognepræst.

Og med henvisning til antallet af gæster og hyldesttaler i Udbyneder Forsamlingshus, er sognets borgere tydeligt glade for, at Bodil Hindsholm Hansen er blevet hængende.

Af RANDERSiDAG.dk

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
- DF-formand genvalgt
- Ny S-formand
- Paderuplærer modtager endnu en pris
- 50 år
- Ny formand for Socialdemokratiet Langå og Omegn
- 90 år
- Kongelig belønningsmedalje til Ellen
- Hun skal lede friplejehjemmet
- 80 år
- 40 års jubilæum
- Nyuddannede pædagogiske assistenter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord