Lokal kører på podiet

Tirsdag 13. oktober 2015 kl: 11:40

Lokal kører på podiet
Kenneth Jensen fra Langå blen nummer 3 i OK Mobil 1 Legend Car Cup-finalen.
Med fire titelkandidater var der fart over feltet og kamp om pointene, da årets sidste Legend Car-løb blev kørt i weekenden i Padborg. En lokal kører var med i kampen om podiepladserne.

På Padborg Park var der lagt op til spænding! Hele fire mand begyndte OK Mobil 1 Legend Car Cup-finalerunden som titelkandidater – Nils Kvorning, Viborg, Christian Høgh, Aarhus, Kevin Verner Jensen, Silkeborg, og Kenneth Jensen, Langå – en skarp kontrast til sidste års løbsserie, hvor vinderen var fundet inden finalerunden.

Det var først i allersidste heat, at det blev afgjort, og vinderen blev fundet. Her stod kampen mellem Christian Høgh og Nils Kvorning. Den unge Århusianer gjorde sit for at løbe med årets sejr. Han var næstbedst i tidstagningen, vandt alle tre heats og var kun tre point fra at score maksimumpoint for en mesterskabsafdeling.

Til trods for hård konkurrence fra Christian Høgh formåede Nils Kvorning at holde føringen og løbe med årets mesterskab. Han endte med en føring på ni point ned til nummer to og hele 56 point ned til nummer tre, som blev Kenneth Jensen.

De tre vindere kan se frem til endnu mere fart over feltet. Årets præmie er nemlig billetter til Formel 1, som er sponsoreret af OK og Mobil 1.

Sikker vinder i Old Boys-klassen

Der var også meget at kæmpe for i Old Boys-klassen. Kenneth Jensen, Langå, Henrik Vejen, Tune, Torben M. Sørensen, Herning, og Kim Schmidt Petersen, Hadsten havde alle mulighed for at køre med sejren inden finalerunden.

Den tidligere mesterskabsvinder og dette års titelkandidat Kennet Jensen skulle på podiet to gange. Han løb sikkert med sejren i Old Boys-klassen stærkt efterfulgt af Torben M. Sørensen på anden pladsen og Henrik Veje på tredje pladsen.

Stor motor gemt i lille bil

* OK Mobil 1 Legend Car Cup er den nyeste klasse i dansk motorsport. Klassen blev startet i 2009, og er sidenhen vokset til én af motorsportens største løbsfelter. Og det er med god grund. Bilerne ligner personbiler fra tredivernes USA, men gemmer på en 1.200 cm3 Yamaha motor med 130 hk og et baghjulstræk.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord