Linedance DM-guldet regner ned over Randers

Torsdag 22. oktober 2015 kl: 06:30

Gritt Bach i forgrunden og hendes søster Wicki i baggrunden. Th. Wicki Bach i en cha cha cha. Foto: Tina Kjær Lundtofte.
Gritt Bach i forgrunden og hendes søster Wicki i baggrunden. Th. Wicki Bach i en cha cha cha. Foto: Tina Kjær Lundtofte.

Linedance DM-guldet regner ned over Randers
Emma Johansen i en vals. Foto: Tina Kjær Lundtofte.
Randers Real Idrætshal har igen lagt gulv til, da det 13. officielle åbne Danmarksmesterskab i linedance blev afholdt. Lokalt set var det alle anstrengelserne værd.

Resultatet af DM i linedance 2015: 11 guld- og tre sølvmedaljer til Real Linedance fra Randers.

Danserne repræsenterede hele Danmark, så der var lagt op til en hård dyst blandt ikke bare Danmarks bedste, men også nogle af de bedste linedancere i verden – nogle af danserne på gulvet har både EM og VM guld på CV’et.

Fra dørene i hallen åbnede kl. 10 var der spænding i luften, blandet med fed musik i alle genrer – lige fra country til pop til latinamerikanske rytmer og de nyeste funk toner. Musikken er meget varieret, og når der dystes indenfor linedance skal man kunne mestre alle genrer, for man skal stille op i flere forskellige kategorier – lilt, smooth, waltz, cuban, funk og novelty.

Næsten 50 deltagere stillede op på forskellige niveauer og i forskellige kategorier, og ca. 200 tilskuere fyldte stolene i hallen. Real Linedance fra Randers havde 11 dansere med, og tilsammen tog de 11 guld- og tre sølvmedaljer hjem på deres hjemmebane.

Konkurrencen blev afviklet over seks timer, men inden præmieoverrækkelsen fandt sted, blev der budt på et danseshow i verdensklasse med nogle af dagens dommere, der danser på det absolut højeste niveau. Megastar Jose Miquel Belloque Vane fra Holland var hovednavnet på plakaten sammen med danske Stine Mathiesen (Aars) og Sanne Kjær Poulsen (Randers).

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Kommentarer til artiklen:
Bueskydning
Det gør den så også i bueskydning
Irina Jensen
Egegårdsvej
Randers
25-10-2015 21:23:26


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord