Ny scoringstavle til Helsted

Fredag 23. oktober 2015 kl: 11:46

Ny scoringstavle til Helsted
Foran den nye tavle er det Jim Jeppesen, Helsted Fremad, og Poul Erik Christiansen, Sparekassen.
Helsted Fremad IF har de seneste år fået opgraderet sine faciliteter med kunstgræsbane og ny belysning. Nu sætter fodboldklubben prikken over i'et med en ny scoringstavle.

I Helsted Fremad glider man ikke i mudderet og får de nye fodboldshorts svinet til. Man har heller ikke problemer med at se, hvor bolden befinder sig på banen om aftenen. Det sørgede en kunstgræsbane og ny belysning for, da klubben i 2013 gennemgik en stor renovering.

Senest har klubben fået et nyt stadionur med digital scoringstavle, så nu er ingen heller ikke i tvivl om kampens resultat. Det nye ur troner nemlig majestætisk over det opdaterede fodboldanlæg.

"Vi er rigtig stolte af vores nye omgivelser og kan se, at de både fastholder vores medlemmer og tiltrækker nye. Derudover er jeg ikke i tvivl om, at de på sigt giver bedre fodboldspillere. De nye faciliteter har tilmed gjort det endnu sjovere at være forælder og træner i klubben. Alle vores trænere er frivillige, og det betyder rigtig meget for os, at de er stolte af klubben og de faciliteter, vi tilbyder spillerne, siger Jim Jeppesen, der er kasserer og kampfordeler i klubben.

Samlet set er klubbens faciliteter blevet opdateret for 2,8 millioner kroner. Klubben har selv betalt halvdelen. Den nye scoringstavle til 25.000 kroner er sidste tiltag i det storstilede renoveringsprojekt, og tavlen er en gave fra Sparekassen Kronjyllands gavefond.

"Vi synes, at Helsted Fremad har gjort et imponerende stykke arbejde, og vi glæder os over at være sponsor i en aktiv og udviklingsorienteret klub, der tør forny sig. Vi har derfor valgt udover vores sponsorstøtte at ønske klubben tillykke med det flotte fodboldstadion ved gennem vores gavefond at give klubben den nye scoringstavle. Vi ved, at det er en gave, der gør en positiv forskel for både spillere og tilskuere, og at den vil blive brugt flittigt hele året rundt. Herved kommer den rigtig mange til gavn, fortæller Poul Erik Christiansen, der er kunderådgiver i Sparekassens afdeling på Hobrovej.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord