Ny båd og en verdensmester til roklubben

Mandag 26. oktober 2015 kl: 07:37

Inger Andersen døber roklubbens nye båd. Den kom til at hedde 'Gudenå'.
Inger Andersen døber roklubbens nye båd. Den kom til at hedde 'Gudenå'.

Ny båd og en verdensmester til roklubben
Verdensmesteren Jan Sørensen hyldet som dobbelt verdensmester.
I weekenden strøg Randers Roklub for 118. gang i klubbens historie sin stander. Flaget blev taget ned med medlemmernes deltagelse.

Arrangementet, der fandt sted lørdag, er klubbens markering af, at sommersæsonen er afsluttet og vintersæsonen begyndt. Dette gøres ved at klubbens stander tages ned af flagstangen.

I forbindelse med standerstrygningen blev en ny 2-åres inrigger døbt af klubmedlem Inger Andersen. Hun har været medlem af klubben i mere end 30 år, og har haft mange forskellige hverv i klubben. Inger Andersen har været en stor del af de frivillige kræfter, der driver en forening.

Klubbens nye roere møder Inger Andersen som en engageret og kompetent instruktør. Inger Andersen har i sæsonen roet 1.590 km hvilket rækker til en æresbevisningen guldårer.

Båden blev døbt Gudenå. En 2-åres inrigger er en stabil turbåd der er velegnet til alle aldersgrupper fra ungdomsroeren til pensionistroeren. Båden kan desuden anvendes til kaproninger. Båden vil årligt komme til at ro flere tusinde km, hvoraf flere af dem foregår andre steder i landet. Hvert andet år er Randers Roklub desuden vært for landsdækkende kaproning for inriggerbåde.

Klubbens formand Poul Andersen berettede i sin tale bl.a. om, at klubbens medlemmer har roet 58.000 km i denne sæson, hvilket er en smule mindre end foregående år. Dette skyldes formodentligt et særdeles blæsende år.

En verdensmester blev hyldet
Der blev samme dag afholdt en reception for 70-årige Jan Sørensen som blev dobbelt verdensmester.

Jan Sørensen deltog i World Master Rowing regatta i Belgien i september. Her blev det til to flotte førstepladser i singlesculler og i dobbeltsculler med Jørgen Jensen fra Lemvig. Begge løb blev roet samme dag og vundet med et komfortabelt forspring til nummer to.

Jan Sørensen har gennem sæsonen trænet målrettet mod deltagelse i World Masters Rowing og været meget flittig. Dette kan bl.a. ses på km-statistikken, hvor han har passeret 2.600 km. Alle km er roet i outrigger. En del af denne træning er også foregået i dobbeltfireren.

Jan Sørensen har også med stor succes deltaget i andre kaproninger i Danmark i sæsonen. Her er der også blevet til flere flotte resultater.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord