Brahms på biblioteket

Torsdag 19. november 2015 kl: 08:39

Brahms på biblioteket
Johannes Brahms (1833-1897).
November-udgaven af Randers Biblioteks klassiske lytteklub sætter fokus på Ein deutsches Requiem, der på mange måder var forud for sin tid.

En dødsmesse, der mest handler om at give de overlevende håb i nuet, var en radikalt anderledes tanke i 1860'erne, hvor det katolske requiems besyngning af en kommende dommens dag længe havde været normen.

Ikke desto mindre var det, hvad protestanten Johannes Brahms skrev og fik uropført i Leipzig i 1869. Og teksten var endda på modersmålet tysk, frem for på latin, hvilket også var uhørt på den tid.

At det derudover også er et utroligt smukt stykke musik, bliver der lejlighed til at konstatere med egne ører mandag den 30. november, hvor Klub Klassisk på Randers Bibliotek holder åbent fra kl. 16 til 17.

Her tages fat i udvalgte dele af værket og tales om lytteoplevelse i fællesskab. Eneste forudsætning for at være med er lysten til at lære en komponist og et værk bedre at kende.

* Det er gratis at deltage i Klub Klassisk, der grundet vokseværk er flyttet til Salen i Kulturhuset, og tilmelding er ikke nødvendig.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord