Vore holdninger afspejles ikke

Søndag 22. november 2015 kl: 13:10

Vore holdninger afspejles ikke
ÅBENT BREV til Randers Kommune fra Zita Jakobsen, Randers.

Jeg henvender mig, da jeg er meget bekymret for kvaliteten af resultaterne af den undersøgelse, som Randers Kommune har sat i værk blandt forældre til kommunens skolebørn.

Som forældre bliver vi sat i en meget svær situation, når vi bliver bedt om at besvare jeres spørgeskema, som vedrører vores tilfredshed med primært lærere og pædagogers indsats på forskellige områder i forhold til vores børns trivsel og udvikling.

Problemet med udfyldelsen af spørgeskemaet er i al sin enkelthed, at uanset hvordan vi udfylder skemaet, så kommer det ikke til at afspejle vores holdninger.

* Hvis vi svarer negativt, så vil skylden falde på mine børns lærere og pædagoger, der knokler for at få hverdagen til at hænge sammen for vores børn, og som ikke kan tåle at bliver presset yderligere. De kan ganske enkelt ikke gøre mere, end de i forvejen gør.

* Hvis vi svarer positivt, så matcher vurderingen typisk ikke vores holdninger, for naturligvis er hverdagen ikke særligt velfungerende, når man har kastet alt rundt på langt de fleste skoler.

* Hvis vi vælger de mere ”neutrale” svarkategorier ”hverken/eller” eller ”ved ikke/ikke relevant, undgår vi måske at gøre al for stor skade, men svarene afspejler igen - for de fleste emners vedkommende - ikke vores synspunkter.

For at gøre ondt værre er der ingen mulighed for at give kommentarer til vores svar. Dermed frarøves vi alle muligheder for at nuancere vores svar, ej heller kan vi uddybe med kommentarer, som i bedste fald kunne opkvalificere det videre arbejde med skolestrukturen.

Jeg ved fra adskillige samtaler med andre forældre, at de på samme måde har følt sig udfordret, og reaktionerne har været meget forskellige, når det drejer sig om den konkrete udfyldelse af skemaet.

* Nogle undlader at svare, fordi ens holdninger ikke kan fremgå klart pga. skemaets udformning.

* Andre svarer negativt, fordi det er nødvendigt at sende et signal om, at børnenes trivsel og udvikling ikke er optimal - vel vidende at det er strukturreformens skyld.

* Andre svarer positivt af hensyn til de hårdt arbejdende ansatte - de gør det jo så godt de kan under de givne arbejdsforhold.

* Andre igen anvender de 'neutrale' kategorier - så har man ingen skade gjort.

På denne baggrund vurderer jeg, at resultatet af undersøgelsen i bedste fald bliver ubrugeligt eller i værste fald direkte misvisende. Jeg vil opfordre Kommunen til at reformulere en evaluering, som man som forælder kan besvare på en fair og retvisende måde. Det kan man desværre ikke med nærværende evaluering, og emnets seriøsitet taget i betragtning, så fortjener det bedre.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Hvor befriende og godt
endelig at høre og læse kritik af Randers Kommunes misbrug af spørgeskema-undersøgelser.

De manglende kommentarfelter er typisk Randers Kommune - og er et klart udtryk for, at man ønsker strategisk at styre svarmulighederne uden støj.

Det er ganske enkelt uacceptabelt i 2015.
Og de ansvarlige for sådanne fuldstændig værdiløse spørgeskemaundersøgelser uden mulighed for kvalitative svar til hvert spørgsmål (kommentarfelt) - de burde til en samtale hos nærmeste chef ... for det er enten spild af penge, eller også er medarbejderen uvidende om gode moderne spørgeskemaer, eller også ... og det er jo det åbenlyse i mange tilfælde, så skyldes de manglende kommentar-felter, at man slet ikke ønsker sandheden!
Og det sidste bør være fyringsgrund i den offentlige forvaltning - vi har intet at bruge offentligt ansatte der tænker i og udøver politisk eller egoistisk strategisk information og ledelse.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
8930 Randers NØ
23-11-2015 08:52:22


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord