Der er penge i cyklister

Torsdag 26. november 2015 kl: 09:03

Der er penge i cyklister
Jens Peter Hansen, Asfergvej 13, Spentrup - medlem af Randers Byråd (V).
LÆSERBREV Af Jens Peter Hansen, Asfergvej 13, Spentrup - medlem af Randers Byråd (V).

Cyklister og gående står for halvdelen af omsætningen i centrum af de større byer og lægger dermed flere penge end bilisterne. Cyklister besøger generelt flere forskellige af byernes tilbud, når de er ude at handle, end bilister. Brugerne af byerne lægger stor vægt på, at det er nemmere at parkere centralt på sin cykel end i bil. Cyklende og gående bidrager aktivt til et spændende byliv i byerne ved at bevæge sig rundt i byen i et lavere tempo og med en større nærhed til de øvrige brugere af byen.

Det er konklusioner i en dugfrisk rapport ”Transport, forbrug og adfærd – en undersøgelse af danskernes handelsliv”, baseret på 4.000 interviews og spørgeskema besvarelser i syv jyske og fynske kommuner inkl. Randers.

I de større byer – dvs. Randers, Aalborg, Aarhus, Horsens, Kolding og Odense – forbruger cyklisten 500 kr. pr. tur mod bilistens 744 kr., mens gående bruger 329 kr. Sammenlagt står cyklister og gående for 50 % af forbruget mod 42 % fra bilister og 8 % fra offentlig transport.

Undersøgelsens resultater viser, at byrådets vision om at gøre det historiske centrum til Danmarks hyggeligste handelsby vil blive fremmet ved at satse på gående og cyklende frem for biler.

En lukning af Sløjfen vil måske få nogle bilister til at køre ud i Storcentret, men den fredeligere midtby vil til gengæld tiltrække flere gående og cyklende, der til skabe mere liv og til fulde vil erstatte de forsvundne bilisters forbrug.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Fuldstændig korrekt set!
Skab grønne bymiljøer tilpasset folks dagligliv, hvor børn, unge, forældre og ældre kan leve og udfolde sig - - - så handler de der også.

Skab cykel-venlige byer, markedsfør elcyklerne, markedsfør handlevenlige cykeltasker og gør i det hele taget byområderne til ægte nærmiljøer hvor folk kan trives, handle, dele og genbruge.

Den omstilling er i gang over alt i verden, og det er blot at komme i gang i Randers.

Følg eventuelt med i Facebook-gruppen 'Byøkologisk Forum - Randers', hvor positive nyheder om fremskridt og eksempler på bæredygtige løsninger deles og snakkes om.
Både dem fra udlandet og andre steder fra i landet - samt de lokale / private, som jo til syvende og sidst er det som tæller.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14 st th
8930 Randers NØ
26-11-2015 13:20:28

Av !
"Randers, Aalborg, Aarhus, Horsens, Kolding og Odense – forbruger cyklisten 500 kr. pr. tur"

Hvis det står til troende, så skal min kones cykel sælges asap!!!
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79/3/th
Randers NV
26-11-2015 11:56:03


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord