Koncert for orgel og orkester

Mandag 30. november 2015 kl: 12:18

Koncert for orgel og orkester
Organisten Ulrik Spang-Hanssen.
Med en koncert i Mariager Kirke lørdag den 5. december 2015 kl. 16.00 præsenterer Randers Kammerorkester og organisten Ulrik Spang-Hanssen en ny cd med orgelkoncerter af Joseph Haydn.

Ved koncerten indeholder programmet Haydns Orgelkoncert i D-dur med Spang-Hanssen som solist, og under ledelse af David Riddell spiller Kammerorkestret den italienske Arcangelo Corellis Concerto Grosso nr. 8, der også er kendt som "Julekoncerten".

Publikum kan også opleve Spang-Hanssen alene ved orgelets tangenter og pedaler i to soloværker for orgel - Noël nr. 10 og Noël Suisse af den franske Louis-Claude Daquin.

Randers Kammerorkester og Ulrik Spang-Hanssen brugte fire dage af januar for snart et år siden i Mariager Kirke, hvor tre af Joseph Haydns orgelkoncerter blev indspillet i det store og imponerende kirkerum. Resultatet foreligger nu ved koncerten den 5. december, hvor publikum kan høre en levende opførelse af orgelkoncerten i D-dur.

Julen som tema
Med 19 dage til jul er koncerten i Mariager også præget af den kommende højtid. Corelli komponerede i slutningen af 1600-tallet Julekoncerten for orkester til midnatsmessen juleaften i Peterskirken i Rom. Sidste sats er en meget smuk pastorale, hvor Corelli i musikken fortæller historien om hyrderne på marken en julenat i Betlehem.

Som jazzorganist er Ulrik Spang-Hanssen bl.a. aktiv i kvartetten Absolute Organ, West 58th Street Stompers og Helle Hansens gospelkvartet, mens han som klassisk musiker bl.a. danner par med violinisten Kim Sjøgren, blokfløjtenisten Leif Ramsløv Svendsen og basunisten Niels-Ole Bo Johansen.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord