Nyt revisionsfirma ser dagens lys

Torsdag 17. december 2015 kl: 09:53

Nyt revisionsfirma ser dagens lys
Pr. 1. januar 2016 fusionerer ND Revision Randers og REVI-MIDT fra Langå.

Fra nytår hedder virksomheden ND REVI-MIDT.

”Vores kunder vil opleve den samme kvalitet, som de har været vant til, og virksomheden vil også pr. 1. januar 2016 have til huse på de nuværende adresser i Randers og Langå, ligesom arbejdsopgaverne vil blive udført af de medarbejdere, som vores kunder kender”, siger Michael
Kirkebæk Andreasen, partner i det nuværende REVI-MIDT.

ND REVI-MIDT beskæftiger efter fusionen 15 medarbejdere. Personalesammensætningen spænder over revisorelever, assistenter med mange års erfaring, HD- og cand.merc.aud.-uddannede, samt
registrerede og statsautoriserede revisorer. Målet med fusionen er at kunne fastholde nuværende kunder samt skabe grundlag for organisk vækst.

Hvorfor fusion?
”Baggrunden for fusionen er et ønske om at skabe en større effektiv enhed, der fortsat kan opfylde de faglige og kvalitative krav, som vores kunder og samarbejdspartnere stiller til os. Herudover ønsker vi i endnu højere grad at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Det er også vigtigt for os, at både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere fortsat vil betragte os som et stærkt og stabilt revisionsfirma”, fortæller Tonny Harvej fra det nuværende ND Revision Randers.

Planen om fusion har været ca. halvandet år undervejs. De to firmaer har samarbejdet løbende på forskellige områder og anvender både før og efter fusionen de samme værktøjer.

”Det har vist sig, at vi gør tingene meget ens, samt at vi betjener stort set de samme kundetyper og –størrelser. Det virker derfor som den helt rigtige beslutning at gennemføre en fusion. De administrative pligter bliver
således delt ud over flere hænder, hvilket betyder, at vi hver især får mere tid til at betjene kunderne”, understreger Dennis Damborg Jensen fra det nuværende REVI-MIDT.

Historisk baggrund
ND Revision Randers har siden 1997 haft til huse i Gudenåcentret i Randers. Indehaverne Tonny Harvej og Steen Kristensen har drevet fælles virksomhed sammen siden 2001 og beskæftiger i dag 10 medarbejdere.

REVI-MIDT har siden 2011 haft til huse i det gamle posthus i Bredgade i Langå. Oprindeligt er firmaet stiftet i 1981 af Ib Aamann Kvist, der har drevet firmaet fra forskellige adresser i Langå.

Indehaverne Dennis Damborg Jensen og Michael Kirkebæk Andreasen har drevet fælles virksomhed sammen siden 2004 og beskæftiger i dag fem medarbejdere.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord