Byrådsmedlem nu også forretningskvinde

Fredag 8. januar 2016 kl: 08:08

Byrådsmedlem nu også forretningskvinde
Iben Sønderup: Jeg har glædet mig rigtig meget til at sætte dette skib i søen.
Det socialdemokratiske byrådsmedlem i Randers Byråd, Iben Sønderup, springer ud som iværksætter og forretningskvinde.

Hun starter eget kommunikations- og oversættelsesfirma under navnet Iben Sønderup Consult. Firmaet, der også tilbyder assistance med pressehåndtering, kampagnefremstød, interkulturel rådgivning og tolkeservice, vil trække på en lang række af eksperter, ud over Iben Sønderup selv.

Sønderups baggrund
"Baggrunden for min forretning er min samlede viden og erfaring som underviser og faglig udvikler i sprog og kommunikation på Aalborg Universitet og Aarhus Universitet i årene 2004-2010 og i gymnasiet siden 2008," siger Iben Sønderup og tilføjer:

"Derudover har jeg en solid praksiserfaring med pressehåndtering og personlig branding, som jeg har arbejdet med som bestyrelsesmedlem, formand for forskellige foreninger samt politisk kandidat og politiker siden 2007."

Iben Sønderup er cand.mag. i spansk og dansk, har gymnasiepædagogikum fra Syddansk Universitet og er medforfatter til den videnskabelige artikel 'Den kognitive semantiks menneske- og sprogsyn', udgivet sammen med Anne Marie Pahuus, som i dag er prodekan ved Aarhus Universitet.

Iben Sønderup er i dag - ved siden af sit byrådsarbejde - lektor ved Aarhus Handelsgymnasium, hvor hun underviser i spansk og dansk og fungerer som intern journalist på sin arbejdsplads.

'Mit blik er præcist'
"Jeg kan godt lide den kreative proces i at lave kampagne, og jeg er god til at skrue tekster sammen, som folk har lyst til at læse. Jeg har et præcist blik for, hvordan man skriver tekster til forskellige medier og genrer: Læserbreve og pressemeddelelser i aviser, tekster til web, reportager til blade og aviser og meget mere", fortæller Iben Sønderup.

"Til fotoopgaver, specialiserede oversættelser og tolkebistand har jeg et godt netværk at trække på, og det gælder også hvis virksomheden får mange presseopgaver: Her kan jeg trække på en række eksperter, der har samme høje ambitioner om kvalitet og præcision, som jeg selv har."

Iben Sønderup Consult satser i første omgang på det danske marked og på kontakten mellem Danmark og de spansktalende markeder. Spansk er et af verdens største sprog.

"Jeg har glædet mig rigtig meget til at sætte dette skib i søen, og jeg er spændt på, hvad fremtiden vil bringe," siger Iben Sønderup.

* Link til Iben Sønderup Consults hjemmeside - klik her.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Kommentarer til artiklen:
Byrådsmedlem nu også forretningskvinde

Hej Iben
Tillykke med dit nye job, du er en modig kvinde, jeg ønsker dig rigtig god vind i sejlene.
Håber også du kan medvirke til at vores gamle skib"socialdemokratiet" finder kursen igen, jeg synes den er lidt skæv for tiden, især hvad angår flygtninge og familiesammenføring.

God Vind !
Preben nymann Andersen
Hostrupsvej 30
Langå
09-01-2016 09:53:07


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord