All in for fleksjobbere

Onsdag 13. januar 2016 kl: 10:44

All in for fleksjobbere
Anne Stecher har travlt i sin nye socialøkonomiske virksomhed. De første medarbejdere er allerede ansat.
SE Randers er en ny socialøkonomisk virksomhed, hvor målet er at skaffe job, indkomst og arbejdsidentitet til fleksjobbere.

SE Randers er en ny socialøkonomisk virksomhed i Randers.

De første medarbejdere er allerede nu klar til at løse en bred vifte af opgaver for lokale virksomheder som et socialt bevidst alternativ til de traditionelle vikarbureauer.

Anne Stecher er fleksjobber. Derudover er hun tidligere jobkonsulent, akademiøkonom, erfaren iværksætter og fra i år også daglig leder af den nystartede socialøkonomiske virksomhed, SE Randers.

Ansættelser og ambitioner
Idéen bag SE Randers er at fastansatte en række fleksjobbere og leje deres arbejdskraft ud til lokale virksomheder på timebasis, men til forskel fra et almindeligt vikarbureau er SE Randers bygget op udelukkende omkring længerevarende ansættelser og en yderst ambitiøs personalepolitik.

"Jeg har været jobkonsulent i ni år og selv oplevet, hvor svært det kan være at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet efter lang tids sygdom. Selv om mange lige nu får tilkendt fleksjob, har de ofte et stort skånebehov og kan måske kun arbejde få timer om ugen. Det gør det vanskeligt for arbejdsgiverne at ansætte fleksjobbere, og den gode vilje drukner ofte i administration," siger Anne Stecher og tilføjer:

"Her kommer SE Randers med et godt tilbud til virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar, fordi vi står for ansættelserne af fleksjobberne, mens vores kunder høster fordelene ved motiverede medarbejdere på fleksible vilkår".

Der er lynende travlt
Drømmen om at skabe job til fleksjobbere fik for alvor nyt liv i løbet af efteråret, da SE Randers kunne indgå i et forpligtende partnerskab med Randers Bo- og Erhvervstræning. Derfor har Anne Stecher lige nu lynende travlt i sin nye virksomhed.

"I øjeblikket er jeg i gang med at finde virksomheder i Randers, der kunne tænke sig at få en fleksjobber ud nogle timer eller dage om ugen til at løse nogle af de opgaver, der ellers bare hober sig op. Jeg har allerede kontakt til en stor gruppe fleksjobbere med mange forskellige fagligheder, som bare brænder for at komme i gang, så jeg glæder mig til at matche dem med præcis de virksomheder, hvor de kan gøre en forskel," fortæller Anne Stecher.

Allerede nu har Anne Stecher oplevet, hvordan både fleksjobbere og begrebet 'socialøkonomi' er omgærdet af mange fordomme. Mange tror f.eks. fejlagtigt, at alle socialøkonomiske virksomheder er støttet af kommunen, eller at fleksjobbere kun kan varetage ufaglærte jobs.

"Fleksjobbere er lige så forskellige som alle andre; nogle er højtuddannede, nogle er ufaglærte, men fælles for alle vores medarbejdere er, at de er dybt motiveret arbejdskraft, fordi de gerne vil ud og bidrage til samfundet," siger Anne Stecher.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord