Hvordan kan jeg ha' tillid til DF, Frank Nørgaard?

Søndag 31. januar 2016 kl: 11:12

Hvordan kan jeg ha' tillid til DF, Frank Nørgaard?
ÅBENT BREV til byrådsmedlem Frank Nørgaard, Dansk Folkeparti, fra Peter Kørbing, Demstrupvej 9, Råby kær, Havndal.

Jeg er 62 år og har altid stemt på først Fremskridspartiet og derefter Dansk Folkeparti ved samtlige valg på landsplan og til kommune valg.

I har hele tiden sagt, at I var/er imod vindmøllerne i Binderup, men ved et heftigt løftebrud lader I nu de mennesker/familier i stikken, der har stemt på jer i tillid til, at I ville holde ord i byrådssalen og stemme nej til vindmøllerne.

Hvis der kommer vindmøller i Binderup, er det nogle meget dyre frikadeller, der bliver serveret, da der er rigtig mange mennesker, hvis ejendom bliver usælgelig eller skal sælges med meget stort tab.

Hvordan jeg skal kunne stole på, at det I siger i fremtiden, er noget jeg kan have tillid til? Det vil sige: Hvorfor skal jeg stemme på jer i fremtiden?

Der er over 1.000 borgere, der har protesteret mod møllerne ved Binderup. Det er et svig af dimensioner, du har begået, og jeg håber, at de mange mennesker, der tillidsfuldt har stemt på dig/jer, alvorligt vil overveje deres stemme næste gang.

Måske bør alle borgere i kommunens opland begynde at overveje, om det ikke er på tide at danne en tværpolitisk liste med ét punkt på programmet: At varetage 'udkantens' interesser. De er pt. ikke repræsenteret i byrådet, og det er dog 30.000 af kommunens indbyggere, der bor uden for byen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Sagens kerne om DF
Kan det kaldes ordentlig politik når det grænser til forfølgelse af minoritetsgrupper i et land.
Måske er frikadellesvin blot symbolpolitik dog vil jeg tillade mig at spørge om ovennævnte ord også blot læses som et symbolsk ord?
DF er som jeg ser det, for længst gået over grænsen for hvad man politisk kan tillade sig rent moralsk i jagten på religiøse minoriteter i et hvilket som helst samfund.
Det handler ikke længere om ytringsfrihed men den tydelige symbolik som DF viser og hvor de sælger ud af vores velfærdspolitik for at fastholde deres samarbejde med de snæversynede neoliberale politikere.

Klaus Jensen
Mimersvej 10
8920 Randers NV
03-02-2016 15:37:05

DF har stemt for Binderup
Debat indlægget yder ikke Frank Nørgaard retfærdighed - det er ikke korrekt, at "I har hele tiden sagt, at I var/er imod vindmøllerne i Binderup". 21. juni 2010 stemte DF for Temaplan for Vindmøller, der angiver Binderup som et område, Byrådet ønsker at anvende til vindmøller. Også 2.september 2013 stemte DF for Kommuneplan 2013, der fortsat udpeger Binderup som et område, som Byrådet ønsker anvendt til vindmøller.
Jens Peter Hansen
Asfergvej 13
8981 Spentrup
31-01-2016 22:00:13

Symbolpolitik
Peter Kørbing, jeg håber, at de ikke er den eneste for hvem det går op for, hvad DF praktisere lokalt og nationalt.
Jeg kan godt forstå, De undrer dem over den markante modstand Frank Nørgaard & co har udvist mod vindmølle-planerne ude hos jer for pludselig at skifte mening for at få indført et latterligt påbud om svinekød i kommunens institutioner.
Danskernes nationalret er stegtflæsk og persillesovs, så mon ikke de fleste bestyrelser alligevel vil sørge for svin på menuen?
Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 RDS NV
31-01-2016 15:11:01


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord