Foreløbigt punktum i skudsag

Onsdag 3. februar 2016 kl: 16:33

Foreløbigt punktum i skudsag
Tirsdag satte retten i Randers et foreløbigt punktum i en skudsag fra Lime sydøst for Randers. Foto: RANDERSiDAG.dk
Tirsdag satte retten i Randers et foreløbigt punktum i en skudsag fra Lime sydøst for Randers, hvor fire personer var involveret.

Den ene er en 49-årig mand, af libanesisk afstamning og er kendt som leder af banden "Den Internationale Klub". Han er udvist fra Danmark, men lever på tålt ophold. Vi kalder ham her DA.

En 20-årig mand, som angiveligt blev udsat for trusler og vold, er allerede dømt. Den 7. december sidste år blev han idømt et år og ni måneders fængsel for besiddelse af det skydevåben, som blev benyttet, samt for besiddelse af en mindre mængde hash og kokain. Sagen mod den 20-årige blev ført som en tilståelsessag.

Historien
Den 4. juli sidste år var den 49-årige sammen en jævnaldrende mand fra Aalborg mål for en byge af skud i byen Lime. Ham kalder vi for MJPJ.

Mens DA undgik at blive ramt, blev hans kammerat MJPJ ramt i højre arm, i højre side af brystet og i halsens højre bagside.

Motivet til skyderiet har hidtil været ukendt. Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at DA og hans jævnaldrende kammerat MJPJ efter politiets opfattelse selv havde givet anledning til skyderiet.

'Hvis du stikker af, så brækker jeg dine arme'
Ifølge anklageskriftet udsatte DA og hans kammerat den 20-årige for trusler og vold, før den 18-årige åbnede ild mod dem.

"Hvis du stikker af, så brækker jeg dine arme," skal DA og MJPJ have sagt til den 20-årige, der efter politiets opfattelse også blev slået flere gange i ansigtet med flad og knyttet hånd.

Da den 20-årige kom ned at ligge, skal DA og MJPJ have holdt ham fast på jorden med blandt andet et knæ mod kroppen og greb om halsen, som der står der i anklageskriftet.

Umiddelbart efter rettede den 20-åriges kammerat ifølge anklageskriftet en revolver mod først MJPJ, der blev ramt tre gange, og derefter mod DA, som dog ikke blev ramt.

I sagen mod den 18-årige, der er tiltalt for at skyde mod MJPJ, og forsøge at skyde DA flere gange, betegnede politiet oprindeligt som drabsforsøg. Men i anklageskriftet er den 18-årige tiltalt for grov vold.

Statsløs kan ikke udvises
Den 18 åriges forsvarer Jan Schneider mente, at der var tale om selvforsvar, da hans klient skød mod DA og MJPJ. Men den påstand afviste retten, og han blev dømt efter anklageskriftet.

Den 18-årige blev idømt 3 års fængsel og til at betale 2.066 kroner til MJPJ for svie og smerte, samt for ødelagt tøj.

Mens anklager Rikke Hyttel procederede nævnte hun muligheden for udvisning af den 49-årige DA. Det fik den 49-årige til at fremkomme med et stort smil. Eftersom han er statsløs, kan han ikke udvises.

Samtidig tog DA's kammerat MJPJ, som er af jordansk afstemningen, sig en lur under proceduren, og gabte efterfølgende højlydt.

Den 49-årige MJPJ blev af retten idømt en behandlingsdom. Han skal lade sig undergive psykiatrisk behandling, og denne foranstaltning gælder i 5 år, sagde dommer Eva Skov. Samtidig blev han betinget udvist af Danmark, med en prøvetid på 2 år.

DA blev idømt fire måneders fængsel, og det passede ham dårligt. Øjeblikkeligt gjorde han dommer Eva Skov opmærksom på, at dommen skulle ankes. Hans forsvarer Bettina Antitsch Mortensen fik sin klient med i enerum, for at overveje dommen. Forsvareren oplyste overfor retten, at dommen mod DA ankes, med krav om frifindelse, eller en mildere straf.

De to øvrige tog betænkningstid med henblik på en eventuel anke til Landsretten.

Betjente holdt øje med den 49-årige mand
Da den 49-årige DA forlod retssalen var han tydelig oprørt over dommen, og det gjorde han højlydt opmærksom på. Politiet var forberedt, og havde under sagen posteret to betjente i retssalen.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord