Grosbøl fra Omvendtslev

Torsdag 4. februar 2016 kl: 19:03

Grosbøl fra Omvendtslev
Henrik Manero Hald, Tvede - fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Randers.
LÆSERBREV Af Henrik Manero Hald, Gammeljord 9, Tvede - fællestillids-repræsentant for socialrådgiverne i Randers.

Den anden dag sad jeg i et nostalgisk øjeblik, og så TV fra min barndom. Et af programmerne som jeg holdte meget af, var programmet om statens forsøgsby Omvendtslev. En by hvor alting var vendt på hovedet.

I Omvendtslev så borgene anderledes på mange ting. Op var ned, og ned var op, og nogle mente, at det skyldtes, at beboerne fik rystet tankerne løs. Beboerne selv mente, at de havde fået rystet tankerne på plads.

Jeg har gentagne gange set og hørt DFs lokale ”grand old man”, Morten Grosbøl’s, forskellige udtalelser. Og måske er forklaringen på de lidt forvirrede udmeldelser, at Morten Grosbøl reelt er tidligere indbygger fra statens forsøgsby Omvendtslev.

Det er i hvert fald meget ”omvendt”, når Morten Grosbøl beskylder det socialdemokratiske byrådsmedlem Mikael Mouritsen, for at bære ansvaret for den negative presseomtale af Randers i medierne på baggrund af et forslag, som Morten Grosbøl og DF fik vedtaget i byrådet.

Jeg tror ikke, hvis Morten Grosbøl og DF havde undladt at fremsætte forslaget i byrådssalen, eller i det mindste havde ændret ordlyden af forslaget, som tog udgangspunkt i en problematik, der ikke eksisterede, at mediernes bevågenhed havde været den samme. Og sådan kan tingene jo blive vendt på hovedet.

Det er også rimeligt omvendt, når Morten Grosbøl gentagne gange i offentlige debatter har angrebet andre byrådskolleger, både konservative, SFere, listemedlemmer, Radikale og sidst socialdemokraten Mikael Mouritsen for at tale Randers ned i medierne.

”Det er alle disse uansvarlige politikere, der hele tiden tegner et negativt billede af vores kommune”, synes logikken at være. Men når den i Morten Grosbøls øjne vestreorienterede presse, for alvor beskæftiger sig med Randers Kommune grundet ”frikadeller” og ”svinekød”, så er det slet ikke Morten Grosbøl eller DF, der har talt Randers ned. Så er det alle de andre. Og sådan kan tingene jo blive vendt på hovedet.

Og når Morten Grosbøl i byrådssalen udtaler, at ansatte i familieafdelingen er ”udygtige” og at de bl.a. er årsagen til familieområdets stadig mange uløste problemer, så bærer han og DF i hvert fald slet ikke noget ansvar for de mange besparelser, som år efter år er blevet pålagt familieafdelingen. Besparelser som er direkte medvirkende til, at der ikke er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, i den prøvede afdeling.

”Det er de ansattes skyld sammen med deres faglige repræsentanter, pressen og de andre venstreorienterede”, synes logikken igen at være.
Og det er da slet ikke Morten Grosbøl og DF’s skyld. På trods af at det bl.a. er dem, der sammen med byrådsflertallet, har sat den politiske og økonomiske ramme for familieafdelingen. Og sådan kan tingene jo blive vendt på hovedet.

Og man kunne blive ved med at fremkomme med eksempler. Men hvor vi andre synes, at tingene bliver vendt på hovedet, er det tydeligt at i Morten Grosbøls optik, at det er tankerne der er blevet rystet på plads. Akkurat som borgerne opfattede det, i statens forsøgsby Omvendtslev.

Jeg er dog rigtigt glad for, at der fortsat er mange byrådsmedlemmer i Randers, både på højre og venstre side af det politiske spekter, der stadig formår at fastholde den virkelighed, som eksisterer udenfor den omtalte by. For selv om det kan være både besynderligt og underholdende på samme tid at se nostalgisk TV fra Omvendtslev, og læse Morten Grosbøls vurderinger af, hvad der er ”op og ned”, så bliver man altså også en smule rundtosset af, at alting konstant vendes på hovedet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord