Opfordring til vore lokale DF'ere

Torsdag 4. februar 2016 kl: 19:09

Opfordring til vore lokale DF'ere
LÆSERBREV Af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Gjerlev.

Jeg er ret overbevist om, at I ikke vil støtte den kommende landsindsamling. Det er der nok ikke noget at gøre ved, selv om den bl.a. giver støtte til flygtninge i nærområderne.

Naturligvis giver Danmark et anseligt beløb i udviklingsbistand, og vi kan godt skære endnu mere og alligevel være i front. Imidlertid er det, så vidt jeg kan se, jeres politik, at vi skal ned på andres indsats i stedet for at få andre op på vores niveau.

Ved sidste landsindsamling fortalte I, at vi i DK har mange hjemløse, og at I mente, de skulle hjælpes først. Dengang syntes jeg, at det var et ædelt synspunkt, og jeg så frem til, at godt 700.000 DF-vælgere ville støtte indsamlingen til de hjemløse samme dag som den store landsindsamling. Hold op, hvor blev jeg skuffet! Indsamlingen nåede langt fra én million! Var det blot den sædvanlige propaganda?

Derfor vil jeg opfordre jer, Frank Nørgaard, Morten Grosbøl og Susanne Nielsen, til at give et bidrag til de hjemløse, som vi har mere end 6.000 af i Danmark. Det kan I gøre samtidig med, at vi "naive" osv. støtter landsindsamlingen.

I kan give et bidrag på f.eks. www.givenseng.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Finn Rytter Larsen!
Den med facebooksiden må du lige dokumentere!
Morten Grosbøl
Skelvangsvej
Randers
06-02-2016 17:48:39

Lad nu være med at fortælle,
at jeg har foreslået fotodokumentation.
Selvfølgelig har enhver ret til at bekendtgøre, at vedkommende ikke vil give så meget som en krone, men hvad var formålet med at bekendtgøre det?
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
04-02-2016 23:20:56

En ommer..
Så vidt jeg er informeret står DF ikke til ansvar for personlige facebook sider, det burde du også vide! Hvad Morten Grosbøl poster på hans profil står for hans egen regning.

Ingen snød dig, for det kom slet ikke dig ved. Det du skal bekymre dig om, med hensyn til landsindsamligen er hvad du selv kan yde.

Jeg skal da foreslå vores byrådsgruppe at de fotodokumenterer deres indbetalinger, men jeg er slet ikke i tvivl om at det ikke kommer til at ske. Hvad man giver og hvor man giver er en privatsag, med mindre man ønsker at flashe sin "godhed". Så "moderne" er vi endnu ikke i DF





Pia Nyholm
Krogagervej 76
8983 Gjerlev
04-02-2016 23:00:53

Dejligt at høre, at jeg har taget fejl
Når DF'ere som Morten Grosbøl havde en "plakat" på deres FB-sider sigende, at de ikke ville give en krone til sidste landsindsamling, for vi har hjemløse, børn som går sultne i seng, ældre der ikke får ordentlig pleje osv, troede jeg naturligvis på det! Skulle jeg ikke det? Men heldigvis snød de mig og gav alligevel bidrag.
Jeg håber ikke, at jeg har skræmt dem fra at hjælpe for fremtiden, for der er virkelig brug for hjælp.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
04-02-2016 22:31:20

Underligt læserbrev
Det var dog et besynderligt læserbrev Finn Rytter.

Jeg kan sådan set ikke se, hvad de enkelte DF'eres valg af bidragsmodtagere kommer dig eller andre ved.

Men siden du så skråsikkert tror på at DF består af nærige og egoistiske mennesker, så vil jeg da oplyse dig om at lokale DF medlemmer, bespiste 40 socialt udsatte og hjemløse på Perron 4 Juleaften.

Vi behøver ikke opfordring for at gi' til de der har et behov Finn Rytter! Ej heller har vi behov for at skilte med vores "godhed".

God aften til dig..
Pia Nyholm
Krogagervej 76
8983 Gjerlev
04-02-2016 19:45:04


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord