V og DF tager lokaldemokratiet som gidsel

Fredag 5. februar 2016 kl: 09:04

V og DF tager lokaldemokratiet som gidsel
Kasper Fuhr Christensen, Randers - medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten.
LÆSERBREV Af Kasper Fuhr Christensen, Vestervold 17, Randers - medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten.

Velfærdslisten går ind for vindmøller og grøn energi. Og vi går ind for en ambitiøs klimaindsats, der hviler på et åbent, demokratisk og ærligt grundlag. Men netop derfor bliver vi nødt til at stemme nej til det genopstandne vindmølleprojekt i Binderup, når byrådet på mandag behandler sagen.

Det gør vi, fordi vi ikke vil finde os i, at Venstre og Dansk Folkeparti tager borgerne i og omkring Binderup og lokaldemokratiet som gidsler i forbindelse med frikadellekrigen og den politiske udrensning.

Den 8. juni 2015 besluttede et flertal i byrådet bestående af blandt andre størstedelen af Venstres byrådsgruppe og alle tre byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, at der ikke skulle opstilles vindmøller ved Binderup.

Velfærdslisten stemte også imod. Det gjorde vi, fordi borgerne og lokalområderne ikke havde været en del af den overordnede planlægning. Vi mente, at det var en alvorlig tilsidesættelse af lokaldemokratiet.

Men bag lukkede døre har Venstre og Dansk Folkeparti indgået en studehandel, der indebærer, at begge byrådsgrupper tvinges til at trykke på ja-knappen, når det let reviderede forslag om vindmøller i Binderup skal til afstemning i byrådssalen på mandag. Vindmøllerne i Binderup er nemlig den pris, som Dansk Folkeparti og den frikadelle-fikserede del af Venstres byrådsgruppe betaler for, at blandt andre Jens-Peter Hansen (V) stemte for den suspension af det lokale forældredemokrati, Venstre og Dansk Folkeparti gennemtvang i den såkaldte frikadellegate.

Dermed sætter Venstre og Dansk Folkeparti reelt de demokratiske rettigheder, der ellers tilkommer de lokale borgere, når vindmøller er til debat, ud af kraft. Lige meget hvor gode og vægtige indvendinger, borgerne kommer med, når projektet skal i høring, har Venstre og Dansk Folkeparti allerede givet hinanden håndslag på, at der skal være vindmøller i Binderup.

Dansk Folkeparti har generelt modsat sig vindmøller. Den holdning har Frank Nørgaard og Co. imidlertid opgivet for en pose frosne frikadeller i fryseren hos en enkelt daginstitution i Nordbyen.

I Velfærdslisten nægter vi at deltage i det frontalangreb på lokaldemokratiet, som Venstre og Dansk Folkeparti har indledt.

Vi insisterer på, at grøn energi og lokaldemokratiske hensyn ikke behøver være hinandens modsætninger. Tværtimod. Men det kræver, at planlægningen foregår på et åbent, ærligt og demokratisk grundlag.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Søde Kalle
Listernes opførsel er udelukkende mulig, fordi de ikke tager ansvar! Når man ikke behøver at tage hensyn til kommunens pengekasse, men bare kan kræve ind, så kan alt jo lade sig gøre! Desværre er der en masse mennesker, der falder for Listernes overbud. Som jeg har sagt før, så kunne jeg godt tænke mig at se listerne styre kommunen en periode, hvis ikke det ville blive så svært at rette ødelæggelserne op bagefter. Hvornår indser du og andre naive listemennesker, at listernes forståelse for økonomi er ikke eksisterende! Forskellen på lykkeridderne og de ansvarlige er at vi tager hånd om HELHEDEN!
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79
Randers NV
06-02-2016 17:43:39

Undskyld stavefejl i navn
Undskyld, at jeg i min kommentar nedenunder har stavet Frank Nørgaards navn forkert.
Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
06-02-2016 14:40:06

Svar til Morten G
Du har ret i, at Kasper Fuhr gør det virkelig godt i byrådet - og at Velfærdslisten er meget mere end Kasper Fuhr.

Det er min fornemmelse, at Velfærdslisten, som jo er en tværpolitisk liste, har en god organisation med gode interne samtaler om bedste politik for borgerne i kommunen.

Jeg har stor respekt for begge de tværpolitiske lister i byrådet - både Velfærdslisten og Beboerlisten. Listerne gør et godt stykke arbejde for åbenheden og demokratiet i kommunen. Og listernes folk har hjertet på rette sted - i modsætning til det kunstige V-df flertal, som har ødelagt så meget på så kort tid.

Personligt, så håber jeg, at både Alternativet og Enhedslisten stiller op og kommer i byrådet næste gang
Jeg håber også, at det medfører en bedre sagsbehandling, hvor flere byrådsmedlemmer realitetsbehandler punkterne på dagsorden og tager stilling i forhold til egen overbevisning.

Det nuværende mørklægnings- og skyggeforvaltnings V-df-cirkus er i hvert fald tragisk at opleve.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
06-02-2016 14:39:13

Partidisciplin/Demokrati
” Jeg er mindst lige så træt af at stemme for det projekt, som visse Venstre-medlemmer var for at stemme for svinekødsprojektet igennem, siger han.”
Citatet, som jeg ikke har set dementeret, er en udtalelse på TV2oj af Frank Nørregaard angående opsætning af vindmøller ved Binderup.

Dokumentation: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/partier-indgaar-studehandel-frikadeller-vindmoeller d. 21. januar, 2016.
Læs eller genlæs hele teksten i ovenstående link.

Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
06-02-2016 14:33:51

Søde Kalle
Når en af dine yndlings "demokrater" Kasper i det ene øjeblik gerne deltager i studierejser og det næste øjeblik får besked af sin styringsgruppe om at det er fy fy skamme, så er det selvfølgelig ikke partidisciplin, men noget helt andet?? Socialistisk demokrati går vist nok ud på, at lukke munden på modstanderen, samtidig med at man beskylder ham for "tonen" i debatten? Er sandheden ikke, at i de socialistiske/kommunistiske stater vi har set er der kun "demokrati" for bosserne og deres håndlangere?? At du frit kan skrive dit vrøvl, er et godt bevis på, at det danske demokrati i den nuværende udformning fungerer udmærket!
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79
Randers NV
06-02-2016 11:23:05

Gode pointer i læserbrevet
Det er og vil altid være en skamplet på det kommunalpolitiske landkort, når byrådets punkter er "klappet af" på forhånd.

Hvorfor? Fordi byrådet så undlader at realitetsbehandle punktet.
Når tåbelige byrådsmedlemmer blot agerer stemmekvæg i henhold til allerede indgåede studehandler, så er der jo ingen grund til at foregive, at punkterne behandles...

Så kan stemmekvæget lige så godt blive hjemme fra byrådsmøderne - det var også billigere, for så skulle borgerne ikke betale deres mad og betale deres kørsel.

Politikere der taler positivt om stram partidisciplin og positivt om aftalepolitik - dem har vi ikke brug for.
Ud med dem - og lad os få politikere, der selv tager stilling, og er interesseret i at behandle byrådspunkterne med åbent sind.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
05-02-2016 20:57:52

UÆRLIG !!
Hvis man mener NEJ..Men siger JA..så er man UÆRLIG. At man er UÆRLIG over for sig selv er en privat sag, men at være UÆRLIG over for andre mennesker og unskylde sig med at man har skrevet under på en aftale....FØJ...
Man må så være ÆRLIG og så tage sin straf som en MAND...
Dennis
Ternevej
Havndal
05-02-2016 17:13:28


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord