Vær også borgmester for oplandet, Omann!

Fredag 5. februar 2016 kl: 17:41

Vær også borgmester for oplandet, Omann!
LÆSERBREV Af Camilla Gellert Nielsen, Demstrupvej 13, Havndal.

Axel Præstmarks leder i Amtsavisen i går satte meget præcist og med en skarp og skrap analyse fingeren på et meget ømt punkt: Forholdet mellem politikerne i Randers byråd og borgerne i kommunens opland.

Præstmark skriver bl.a. om ”mistilliden” i forbindelse med ”vindmølleopstillinger”, og at ”Frustrationerne over det, der bliver oplevet som manglende politisk fokus på oplandet omkring Randers, har gravet en grøft, som vi ikke har brug for i en kommune som vores. Tværtimod.”

Hvilken analyse sidder du med, Omann, når du i Amtsavisen og på RANDERSiDAG.dk i den seneste tid har kunnet læse indlæg fra borgere, der føler sig svigtet, fordi politikere, de ellers har stolet på, pludselig stemmer/vil stemme imod deres ellers erklærede holdninger?

Da du 8. juni sidste år sammen med fem partikolleger og 11 andre byrådsmedlemmer stemte nej til mølleprojektet ved Binderup, følte vi os hørt herude. Men nu taler Anders Buhl om ”strammere partidisciplin”. Han er godt nok gruppeformand, men dog kun for 13 politikere. Men du er borgmester. Du skal være en både troværdig venstrepolitiker og en troværdig borgerformand for hele kommunen. Du skal kunne favne bredt. Du skal kunne hoppe over ”grøften” til os herude på landet.

Giv dit parti frit. Lad de nej-sigere, der måtte være til Binderup-projektet, stemme efter deres holdning på mandag.

Hvad stemmer du selv, Omann? Hvis du har skiftet mening, så stå ærligt og redeligt frem, og fortæl os hvorfor.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Oplandet betyder ikke noget
Det er bare borgere man kan træde på, de kan da bare få alle møllerne, så lukker vi lige et par skoler for de kan sku bare tage bussen dem ude på landet, nå køre der ingen busser, ja så må i sku selv køre dem i skole, for vi skal da have byen ned til byen. I Randers skal vi samles så meget at at selv badeland og stadion skal ned midt i det hele hvor der er så meget plads. Jeg venter bare på de sætter en bymur op og så skal vi fra landet betale for at komme ind så de har råd til at køre i deres busser. Nej oplandet de er så dumme dem træder vi på.
Peder Olsen
Viborgvej
Randers
05-02-2016 19:23:18


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord