Ny sherif vil give randrusianerne tryghed

Søndag 7. februar 2016 kl: 12:45

Ikke mindst arbejdet i lokalrådet er vigtigt, mener den nye politileder, Anders Uhrskov. Foto: RANDERSiDAG.dk
Ikke mindst arbejdet i lokalrådet er vigtigt, mener den nye politileder, Anders Uhrskov. Foto: RANDERSiDAG.dk

Ny sherif vil give randrusianerne tryghed
'Vi er her for borgernes skyld. Vi skal skabe tryghed og sikkerhed,' pointerer Anders Uhrskov. Foto: RANDERSiDAG.dk
INTERVIEW 'Vi skal være politi for borgerne. Og det vil jeg være garanten for'. Så klar er meldingen fra den nye leder af lokalpolitiet i Randers, Anders Uhrskov.

Den 39-årige fungerende vicepolitiinspektør overtog lidt hovedkulds posten som leder af lokalpolitiet i Randers og Grenå.

Oprindeligt skulle vicepolitiinspektør Sten Bro Sørensen træde til som leder i Randers og Grenå den 1. februar. Han fik imidlertid tilbudt en stilling ved Fyns Politi, og da han bor på Fyn, valgte han naturligt nok stillingen her.

Det gav anledning til, at Anders Uhrskov blev tilbudt at overtage ledelsen efter vicepolitiinspektør Claus Danø, som skal være fungerende leder ved lokalpolitiet i Aalborg.

"Jeg blev spurgt forrige fredag, og sagde omgående ja," fortæller Anders Uhrskov, for hvem politiet i Randers ikke er ukendt. Han har tidligere gjort tjeneste ved lokalpolitiet i Randers. Faktisk er det kun 11 måneder siden, at han forlod stationen i Randers og kom til Østjyllands Politi i Aarhus, hvor han blev leder af lokal efterforskning.

Sheriffen bor i Langå
Anders Uhrskov bor i Langå og dermed i Randers kommune. Dette sammenholdt med, at han tidligere har været ansat i Randers gør, at han har et godt kendskab til kommunen og politikerne.

"Det kan godt være en fordel at kende de lokale politikere, da vi jo ofte har et tæt samarbejde, eksempelvis i bevillingsnævnet," siger Anders Uhrskov.

Ikke mindst arbejdet i lokalrådet er vigtigt, mener han. Lokalrådet har til formål at virke som et partnerskab til bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet, og derved medvirke til at sikre tryghed og sikkerhed for borgerne i lokalsamfundet. Som leder af lokalpolitiet, er Anders Uhrskov automatisk formand for lokalrådet i Randers. Derudover er han medlem af lokalrådene i Favrskov, Syd- og Norddjurs Kommune, da han også er leder af lokalpolitiet i Grenå.

Samtidig har han et indgående kendskab til kulturen på politistationen i Randers.

"Stationen er ikke større end at mandskabet kender hinanden godt, og det giver et godt sammenhold. Jeg vil gerne medvirke til, at det fortsætter," understreger Anders Uhrskov.

Fokus på indbrud
Rent politimæssigt vil borgerne ikke mærke, at der er kommet ny leder.

"Vi har jo en omskiftelig hverdag, hvor vi hele tiden forsøger at gøre det bedste, som vi kan," siger Anders Uhrskov, som først lige vil lande ordentligt på posten.

Sammen med de øvrige politistationer i kredsen, vil politiet i Randers rette sin fokus bl.a. på indbrud.

"Vi vil gerne holde antallet af indbrud så lavt som muligt, og samtidig opklare de indbrud, som begåes," bemærker politilederen.

Også økonomisk kriminalitet vil være et fokusområde.

"Vi ser desværre flere og flere, som bliver udsat for økonomisk kriminalitet på nettet," siger Anders Uhrskov, som altid opfordrer folk til at bruge den sunde fornuft, når der handles på nettet.

Samtidig kan de lokale rockere være sikre på at få den opmærksomhed fra politiet, som de har krav på, lover den fungerende vicepolitiinspektør. Han betoner, at området besøges af både uniformeret politi, men også i høj grad politipatruljer i civile biler.

Politi for borgernes skyld
"Vi er her for borgernes skyld. Vi skal skabe tryghed og sikkerhed," pointerer Anders Uhrskov, som gerne vil gerne vil understrege, at beredskabet er det samme, som før terrorangreb og grænsekontrol. Ringer man til politiet, får man nøjagtig den samme betjening som før, og politiet er altid klar til at rykke ud, og i samme omfang, som det hele har været.

Anders Uhrskov planlægger at tilbringe én dag i Grenaa, én dag i Aarhus og tre dage i Randers om ugen. Sammenlagt vil han få ansvaret for omkring 100 ansatte i Randers og Grenå.

Af RANDERSiDAG.dk

* RANDERSiDAG.dk skrev også:

* NY LEDER FOR LOKALPOLITIET I RANDERS - klik.
* NY LEDER AF LOKALPOLITIET I RANDERS BOR PÅ VESTFYN - klik

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord