Lav penge til klubben

Tirsdag 9. februar 2016 kl: 09:39

Lav penge til klubben
Foreninger, sportsklubber og skoleklasser kan nu melde sig til Diabetesforeningens skrabelodssalg i foråret.

På den måde tjener de penge til fælleskassen, samtidig med, de støtter diabetessagen, fortæller Diabetesforeningen.

Et skrabelod koster 25 kroner. Heraf går 9 kroner til sælgeren og 16 kroner til Diabetesforeningen, som bruger overskuddet til børne- og familiekurser, forskning i diabetes, rådgivning samt forebyggelse og oplysning.

Sidste år var der omkring 8.000 sælgere på landsplan fordelt på foreninger, klubber, skoler og lignende. Salget indbragte i alt cirka ni millioner kroner.

En af de lokale klubber, der sidste år deltog i skrabelodssalget og på denne måde tjente penge til egne formål og aktiviteter, var Randers Gymnastiske Forening, der solgte hele 3.298 lodder og indsamlede 82.450
kroner – heraf 29.682 kroner til sig selv. For tredje år i træk er Randers Gymnastiske Forening dermed den klub eller forening i hele Danmark, der har solgt flest lodder i Diabetesforeningens skrabelotteri.

"De penge, vi har tjent ved sidste års lotteri, skal gå til videoudstyr, der kan optage springgymnasterne, så de efterfølgende kan se deres spring, lære af deres fejl og på den måde blive bedre til deres sport. Det er
udstyr, vi ikke uden videre kunne købe, hvis ikke vi havde været med i Diabetesforeningens skrabelotteri, siger Dorthe Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Randers Gymnastiske Forening.

* Du melder dig til på www.diabetes.dk/lotteri - Salgsperioden er fra den 1. marts til den 20. maj 2016.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord