Vanvittig wrestling på programmet

Torsdag 7. april 2016 kl: 09:14

Vanvittig wrestling på programmet
Her er det wrestleren Chaos tv. Foto: Jytte Kristensen.
Dansk Pro Wrestling er endnu en gang klar med et hæsblæsende wrestling show, denne gang fra hjemmebanen Remisen i Randers. TNA stjernen Eric Young møder Chaos i en spændetrøje-kamp.

Showet er blevet døbt InZane Azylum grundet hovedkampens karakter, samt som en hyldest til den danske wrestler ”Inzaneniack” Mikkel Frederiksmose der for nylig er afgået ved døden.

Showets ene hovedkamp står mellem "Danmarks Hårdeste Wrestler" Chaos og den tidligere TNA World Champion og King of the Mountain, "The Bearded Terror" Eric Young fra USA. Og som om det ikke er nok i sig selv, så er kampen den første Straight Jacket Match på dansk grund, hvor vinderen er den som først putter sin modstander i en spændetrøje.

TNA er det næst største wrestling forbund i USA, og kendt for at opfostre mange nye talenter.

I showets anden hovedkamp skal den nykronede Danmarksmester ”Pretty Boy” FVN forsvare sin titel for første gang mod engelske Zack Gibson.

Derudover byder showet også på Big D vs. Anderson, The Geek vs. Lou King Sharp og en kamp mellem den danske dommer Dennis og den svenske dommer Gustav.

DPW Lightheavyweight titlen vil også være på spil, når Leelo endnu en gang træder i ringen mod en endnu ukendt modstander.

Kristian Kähler, Johnny Casanova, Espen Olsen samt flere danske og internationale stjerner dukker også op på showet.

* InZane Azylum starter fredag 15. april. kl. 20.00 og forventes at vare to timer.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord