Håndboldklub knækker frafaldskurve

Onsdag 27. april 2016 kl: 10:00

Håndboldklub knækker frafaldskurve
Randers KFUM fokuserer på alle aldre. Foto: Jens Frandsen.
De sidste 15 år har danske håndboldklubber haft store udfordringer med faldende medlemstal, fordi mange stopper med at spille håndbold. Den udvikling er vendt i Randers.

I Randers KFUM Håndbold har man imidlertid i dag 50 % så mange medlemmer som for fem år siden.

”Vi har et utroligt godt sammenhold i klubben, hvor vi prioriterer breddehåndbolden, og hvor alle er velkomne. Vi har nogle gode, trygge rammer i en skolehal med vores helt eget klublokale, og her bliver det sociale styrket til langt ud på aftenen, selv i hverdagene,” fortæller formanden, Stine Schytte, der har været medlem af klubben i 35 år.

Ud over at prioritere breddehåndbolden, lægger Randers KFUM også vægt på, at deres senior-hold har rigtig gode forhold, mest af alt for at fastholde de ni seniorhold, klubben har fået byg-get op.

”Vi prioriterer så vidt muligt, at vores seniorhold har nogle gode træningstider og en engageret træner, i stedet for meget sene træningstider med selvtræning, som mange andre klubber til-byder deres seniorer. Dette gør, at de virkelig har lyst til at komme til træning hver gang,” siger Stine Schytte.

”På den måde fastholder vi mange af de medlemmer, der har været i klubben i 30-40 år, men samtidig er det tiltrækkende for nye spillere, der for eksempel står og skal vælge en ny klub”.

Vigtigt med liv i hallen
Randers KFUM gør samtidig en del ud af ’hjemmestævner’, som mange håndboldspillere kender det fra gamle dage.

”Hos os strækker hjemmestævner sig faktisk over en hel weekend, da vi har 18 hold, der spiller almindelig turnering, så ungdomsholdene spiller om lørdagen og seniorerne om søndagen. På den måde sker der noget hele weekenden, hvor der er håndboldkampe for alle aldre,” påpeger Stine Schytte.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord