Kønsopdeling

Fredag 29. april 2016 kl: 13:00

Kønsopdeling
LÆSERBREV Af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Gjerlev.

Så har modstandere af alt, der har med fremmede at gøre, fundet et nyt og "forfærdeligt" brud på danskheden - nemlig kønsopdeling.

Det drejer sig om svømmeundervisning for muslimske piger, som tilbydes svømmeundervisning på pigehold - fy-fy-skamme-fy-fy.

Endnu en gang viser DF og Inger Støjberg & Co., at de debatterer med det ene øje lukket. Eller også ved de ikke, at der foregår kønsopdelt undervisning i folkeskolen med drengeklasser og naturligvis også pigeklasser.

Hvorfor? Jeg vil her fremhæve én af grundene. Man vil give drenge bedre muligheder for at klare sig i skoleverdenen. Det er bestemt et ædelt motiv at give drenge et "spark" i positiv retning, så de kan klare sig bedre både nu og senere i livet.

Altså, kønsopdeling kan give bedre undervisning.

Kan kønsopdeling i forbindelse med svømmeundervisning også give positive resultater? Er det positivt, at en masse piger får lært at svømme? Er det positivt, at en masse piger kommer til at deltage i vort højt besungne foreningsliv?

Desuden, og det ved modstanderne åbenlyst ikke: I f.eks. Randers har der eksisteret pigehold i svømmeklub i rigtigt mange år.

Drejer det hele sig om uvidenhed eller hetz? Døm selv!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Pigehold og drengehold
Som jeg har forstået problematikken er det en svømmklub, der har kønsopdelt børnene.
Det gør man også i mange andre idrætsgrene. jeg kan bl.a nævne fodbold, håndbold, gymnastik, tennis, badminton osv.
Men det overrasker ikke mig, at denne ubetydelige sag blæses op. Fokus skal flyttes fra omprioriteringsbidrag, besparelser, penge i skattely osv.
Det er godt nok ærgeligt, de ræve røde journalister meler de borgerliges kage.
Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 Randers NV
29-04-2016 17:47:03


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord