De har sparet kassen ved at flytte til Randers

Lørdag 30. april 2016 kl: 09:22

De har sparet kassen ved at flytte til Randers
Familien Berg-Stærk får mere ud af at bo i Randers end i Aarhus. Meget mere. Foto: Jon Detlefsen.
En almindelig børnefamilie i Aarhus kan spare mange tusinde kroner ved at slå sig ned i Randers kommune. Selv om man skal pendle til sit job, stiger rådighedsbeløbet med over 133.000 kroner om året.

For Line Berg-Stærk og hendes mand blev både økonomi og beliggenhed afgørende, da de for 12 år siden købte hus i Randers

En typisk børnefamilie vil have ikke mindre end 11.140 kroner mere til rådighed om måneden ved at bo i et hus på 140 kvadratmeter i Randers kommune frem for i et tilsvarende hus i Aarhus. Det viser beregninger fra Realkreditrådet. Udregningerne tager endda højde for udgifter til transport.

At der er penge at spare ved at bo i Randers, opdagede familien Berg-Stærk også hurtigt, da de for 12 år siden flyttede til Randers.

”En af mine kollegaer smækkede en boligavis på bordet med et fantastisk byhus, der lå i Tøjhuskvarteret. Vi kendte ikke meget til byen, men det tog 10 minutters fremvisning, før vi havde købt huset. Både beliggenhed og pris var helt rigtig,” fortæller Line Berg-Stærk.

Da hun og manden købte byhuset i Randers, kostede det godt to millioner kroner mindre, end et tilsvarende byhus i Aarhus.

Frihed til andre ting
”Det har givet os mulighed for at rejse mere og købe et sommerhus, som vi ikke ville have haft, hvis vi havde valgt huset i Aarhus,” fortæller Line Berg-Stærk.

Arbejdsmæssigt er Line Berg-Stærk chefkonsulent og medejer af Aros Kommunikation i Aarhus C. Når hun kommer hjem fra jobbet, bliver bilen parkeret, hvorefter alt kan ske i gå-eller cykelafstand, da Tøjhushaven ligger tæt på dagligvareforretninger, specialbutikker og masser af seværdigheder, kultur- og aktivitetstilbud i centrum af Randers, så som biograf, fitnesscentre, museer og bibliotek.

Familien bor midt i det hele
”Vi nyder blandt andet godt af de mange specialforretninger i Randers Midtby, hvor vi køber alt fra brød, fisk og gode bøffer. Derudover er vi storforbrugere af de mange tilbud, som findes til børnefamilier i Randers. Vi bader i Water & Wellness og går på opdagelse i Randers Regnskov og meget andet,” fortæller Line Berg-Stærk, der er mor til børnene Louis på ni år og Josephine på fem år.

I weekenderne tager familien ofte cyklerne frem og tramper i pedalerne langs Gudenå til Randers Naturcenter eller kigger forbi biblioteket med bøger og legehjørne for børn, eller spiller en fodboldkamp på streetbanen i Tøjhushaven. Også kulturelt byder Randers på mange oplevelser.

Ny udstykning 18 minutter nord for Aarhus
Randers kommune satser på flere tilflyttere fra Aarhus. I en ny udstykning i det sydlige Randers kommune, blot 18 minutter nord for Aarhus N, bygges med afsæt i bæredygtighed, bevægelse, natur, sjæl, mangfoldighed og fællesskab. Udstykningen hedder Æbleplantagen, så der følger naturligvis et æbletræ med hver grund.

* Link til udstykning i Randers Syd - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord