Færdselspolitiet misbruger sine beføjelser

Søndag 22. maj 2016 kl: 10:41

Færdselspolitiet misbruger sine beføjelser
Asger Brorsen, Havndal.
LÆSERBREV Af Asger Brorsen, Kløvervænget 7, Havndal.

Jeg er overhovedet ikke imponeret over vort politi og dets ageren over de seneste år. Om det er den seneste politireform eller dårlig ledelse blandet med politiske indgreb, der er skyld i miseren – der burde måske nedsættes et nyt udvalg i Folketinget til at granske dette.

Er politiets ledelse dygtig nok? Politiet råber på flere ressourcer/penge. Jo, men det gør Forsvaret, hospitalerne, pædagogerne og skolerne også.

I avisen i går (EB) kunne man læse, hvad jeg hele tiden har påstået: At Færdselspolitiet misbruger sin beføjelser. Partier som S, DF og også delvist V citeres for i en artikel omkring fotovogne, at politiet tænker i måltal og penge – ikke trafiksikkerhed.

Det er også Konservativ holdning, at fotovognene slet ikke anvendes til det, som oprindeligt var tiltænkt – de bruges ifølge flere af de citerede partier i dag som ”pengemaskiner” – et ord som går igen og igen ved flere politikere.

En ting er, at Færdselspolitiet overskrider sine beføjelser. En anden ting er, at vort politi åbenbart ikke forstår, at deres ageren medfører stor vrede og modvilje fra mennesker, som får bøder for ubetydelige småforseelser.

Ifølge nævnte artikel er det lykkedes politiet at fordoble antallet af bøder på et år (2015-2016) målt på 1. kvartal. Fra 46.146 til 87.490. Samtidig kan man læse ud af tallene fra DR, at bødegennemsnittet ligger en smule over mindstebøden på 1000 kr. Med andre ord er der næsten udelukkende tale om småforseelser.

I den senere tid har man i en række medier – herunder TV – kunnet læse, at politiet føler, at der ikke står nok respekt omkring deres uniform. Kære Politi: Om man er statsminister, betjent, skolelærer eller handelsmand som jeg, respekt er ikke noget man får – det er noget man gør sig fortjent til.

Jeg synes, politiets ledelse nu bør tænke sig rigtigt godt om og ændre tilgang til deres arbejde. Hvad er det befolkningen (dem der betaler politiets lønninger) forventer af en moderne politistyrke? Hvordan genfinder man respekten for de mange betjente, som dagligt gør deres bedste?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. Del på sociale medier.

© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
"Skiltelæser", Kjeld Bang røg i fælden
Faktisk tror jeg, at du er en udmærket skiltelæser, som på god afstand kan se skiltene. Derfor tror jeg også, at du er en af de adskillige bilister, som kører efter den hjemmelavede regel, at man må køre efter skiltene, når man kan se dem. Ligeledes "behøver" man også først at lette pedaltrykket, når man passerer et skilt med hastighedsbegrænsning.
Forøvrigt synes jeg, at skiltningen på Fladbrovej er rimelig, og der er ingen grund til at flytte skiltet. Der er andre trafikanter end bilister at tage hensyn til.
Nu ved du, at skiltet er der, og du har sikkert "sparet" pengene flere gange. Så, kør fornuftigt og BILLIGT og tænk på, at det ikke engang tager 5 sekunder længere at køre efter reglerne det pågældende sted.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
26-05-2016 17:55:44

Politiets pengemaskine
Der er en berettiget fartbegrænsning på 50 km/t når man passerer gennem den smalle passage ved Fladbro Kro mod Randers.
Fartbegrænsningen fortsætter dog videre langt op ad bakken, hvor vejen igen er bred og ufarlig. Lige dèr - få meter før 70 km skiltet - står fotovognen skjult. BING, og statskassen er blevet 3000 kr rigere.
De måler ikke farten, hvor det er farligt, men lige før den ophører.
Man føler sig bedraget og uretfærdig behandlet: Ingen skoler, ingen bebyggelse, ingen fornuft begrunder de 50 km/t på den strækning, og man skal virkelig være opmærksom skiltelæser, for ikke at ryge i fælden.
Så flyt dog de skilte, så fartbegrænsningen ophører, hvor det snævre stykke er passeret!
Det dummeste man kan udsætte borgerne for er en følelse af uretfærdighed. Ændr det NU.

Kjeld Bang
Viborgvej 9
Randers
25-05-2016 18:34:53

25-05-2016 18:34:47

25-05-2016 18:34:41

Se det er en oplevelse,
jeg er 100% enig med Kalle!
Lad bare egoisterne betale.
Jeg ved ikke hvordan det helt fungerer, men det er som om jo mere aktivitet der er med speederfoden, jo mindre aktivitet er der i den anden ende!
Poul Rasmussen
Ørneborgvej 1
8960 Randers SØ
25-05-2016 16:03:38

Narkosalg stoppes?
Det er vist meget enkelt. Invester i oplyst lige samfund, hvor børn og unge har et sundt og sikkert liv med sunde fritidsinteresser ... så er der nok ikke meget narkosalg tilbage.

Narkosalg opstår i forhold til børn og unge kun hvis samfundet svigter dem, herunder gør dem usikre på deres plads i samfundet.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
24-05-2016 07:20:01

Nyt svar fra Havndal
Som nævnt, ønsker jeg for mine skattekroner, at Politiet bekæmper kriminalitet. Jeg ønsker f.eks. for alt i verden (bl.a. af hensyn til mine tre børn), at narkosalg stoppes - men denne type kriminalitet er nedprioriteret? Det forstår jeg ganske enkelt ikke - og det tror jeg heller ikke, mange andre gør.
Det handler ikke om lov - jeg synes, at har vi fotovogne, så skulle de da placeres ved bl.a. skoler; men der står de bare aldrig. De står, hvor der kan tjenes penge på, at almindelige mennesker begår småfejl.
Jeg kan kun tale for mig selv; men det er da god konservativ politik, at sige, at vi vil have mest muligt for vore skattekroner - også af den etat, vi kalder Politiet.
Senest er det kommet frem, at Danmark per husstand har lige så mange indbrud i private hjem, som Norge, Sverige og Tyskland til sammen.
Under 7% - du læste rigtigt - under 7% giver anledning til sigtelse. Her oven i skal lægges de sager, som der ikke optages rapport om.
Der er noget fuldstændigt galt i prioriteringslisten. Man anvender store styrker til at jagte baglygtepærer og 1000kr bøder - men lader indbrudstyve og narkohandlere løbe.
Jeg diskuterer gerne; men jeg har hermed gjort min mening til kende.

Asger Brorsen
Kløvervænget 7
8970 Havndal
23-05-2016 20:42:21

Lov er lov.
Lov er lov, og lov skal holdes. Hvis alle kører alle steder, som de ønsker, der skal køres, hvor deres egne børn leger/er, så var problemet nok ikke særlig stort. Går konservative ikke ind for lov og orden? Faktisk er jeg meget undrende over at læse dette konservative læserbrev.
Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
23-05-2016 20:21:01

Svar her fra Havndal
Tjah, kald mig gammeldags. Men jeg går altså ind for at Politiet beskæftiger sig med kriminalitet - ikke at lege bank med andre menneskers penge, fordi de har fået udleveret en seddelpresse.
Det med kriminaliteten ligger det for tiden lidt tungt med.

Jeg hæfter mig ved, at også Folketinget tilsyneladende har fået øje på dette.
Asger Brorsen
Kløvervænget 7
8970 Havndal
23-05-2016 20:05:49

Godt arbejde, kære betjente!!
Det fungerer præcist som udbud og efterspørgsel. Hvis man kører for stærkt, så får man en bøde. Så længe tosserne kører for stærkt, så holder fotovognen der. Det er da logik! (Men husk nu at ingen tvinger dig til at køre for stærkt!) hvis man forestiller sig, at alle har lært lektien så finder fotovognen nok et andet sted at skrive bøder ud. Fint med mig. Hvis man så kunne sørge for at bødeindtægten kom tilbage til politiet til brug for flere politiressourcer i både byer og udkantsområder så giver jeg stående bifald! Større behov for arbejdskraft får hjulene igang osv.
Hvis man har et problem med fotovognen på bestemte strækninger så er det skisme da ikke fotovognenes skyld! Det er stadig bilisten der bryder loven. Så skal man bruge krudtet på at ændre færdselsloven i stedet for men det er en hel anden sag.
Ja, jeg har ved den søde græd også bandet fotovognen langt væk - det kostede både kroner og et klip! Så nej, jeg er ikke bedre end alle andre. Betalte jeg med glæde ? Nja... Måske ikke ligefrem med glæde, men jeg betalte og har lært lektien. Det var mig der havde foden på speederen og ikke den sikkert rare mand i fotovognen.
Jeg kipper med flaget for vores ordensmagt 🇩🇰 - hvad enten dagens opgave er terrorbekæmpelse, røverjagt eller fotovogn-tjans! Tak for indsatsen 👍🏻
Camilla T Schultz
Stolsbjergvej 21
Gjerlev
23-05-2016 19:17:24

23-05-2016 19:17:17

Støt politiet !
For politiet gør et fuldstændig uvurderligt stykke arbejde i samfundet.

Støt de politikere, som vil finde midlerne til at fjerne politiets overarbejdspres, så politiet kan få deres privat- og familieliv til at fungere. Og støt de politikere, der ønsker at sikre et politi-budget, så politiet får tid til løbende efteruddannelse, forbyggende lokalt netværks-, oplysnings- og tilstedeværelsesarbejde.

Det er da ærgerligt, at der er brug for fartkontroller og fotovogne i Danmark, men så længe der er egoister der ser stort på fx hastighedsgrænserne, så fortsæt endeligt med at øge kontrolhyppigheden. For vi vil ikke have fart-egoister på vores veje - elendige og dødsensfarlige rollemodeller som de er.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
23-05-2016 09:35:15

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord