Kommunen lader skrald og skodder ligge

Mandag 23. maj 2016 kl: 08:36

Kommunen lader skrald og skodder ligge
Efterladt affald og skodder skal tælles op.
Henkastet affald får nu lov til at ligge i en uge i Randers kommune som led i kampen for at gøre Randers til et renere og rarere sted at bo – noget der umiddelbart ikke giver så meget mening.

Men i Randers giver det mening, da det indgår som en del af et nyt affaldsprojekt, lyder det fra Randers Kommunes administration på Laksetorvet.

Som led i et nyt kommunalt affaldsprojekt, ”Jeg gør det - Ren Randers, ” der skal få borgerne til smide affaldet i skraldespanden og ikke på gaden, tæller og kortlægger Randers Kommune cigaretskod, øldåser og papir 12 forskellige steder i kommunen den 1. og 2. juni. Derfor vil der vil der i ugen op til optællingen ligge mere affald og flyde de 12 steder.

Målet med optællingen er at finde ud af, hvor meget affald og hvilken slags affald, der ligger forskellige steder - for at kunne tilrettelægge de helt rigtige affaldsløsninger og kampagner de kommende år.

”Med det nye affaldsprojekt går vi nu aktivt ind i kampen for at gøre Randers til en renere kommune ved at få borgerne til at tage ansvar for deres eget affald”, fortæller Rune Asmussen, afdelingschef i Miljø- og teknikafdelingen i Randers Kommune

Som en foreløbig start på projektet ”Jeg gør det- Ren Randers” bliver der afviklet aktiviteter, kampagner og events henover foråret og sommeren 2016. Fælles for aktiviteterne er, at de alle med et glimt i øjet skal motivere til i højere grad at smide affald korrekt væk, forstå at affald er en ressource og have respekt for de fælles omgivelser:

”Undersøgelser viser, at løftede pegefingre ikke virker. Det gør derimod oplevelsen af sammen at gøre en indsats”, udtaler Rune Asmussen.

For meget tyggegummi i Storegade
I Randers Kommune vil der bl.a. i Randers Ugen indføres en skodkampagne, hvor der sættes nye iøjnefaldende askebægre op. Askebægrene ligner en stående cigaret, så rygere ikke længere kan undskylde sig med, at de ikke kan finde askebægre til deres skodder. Desuden vil der være fokus på tyggegummi i Storegade. Gaden fik for et år siden ny flisebelægning.

Knap et år efter er de mørke fliser fyldt med tyggegummiklatter. De bliver fjernet og i stedet bliver der sat en stor 2 meter høj cylinder op med sjove billeder og udsagn, der skal få gæsterne i gaden til at sætte tyggegummiet på cylinderen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. Del på sociale medier.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Vi ser også frem til dagrenovationen!
.. I den nordøstlige del af kommunen har det været sløjt med regulariten for tønning af husrandenes skraldespande. Sidste opdatering fra kommunen er, at der kan forventes tømning denne uge. Fint nok, men når man har tilmeldt tømning hver 8. dag, forventer man afhentning en gang ugentligt😜
Håber snart indkøringsproblemerne med den nye entreprenør og køreplanerne er løst.

I øvrigt god ide med synlige askebægre til skodder. Om en stander til tyggegummi vil tage sig pænt ud i bybilledet, er jeg ikke helt sikker på 😊
Betina Sommer
Nyvasen
Havndal
23-05-2016 16:47:39

Vi ser også frem til dagrenovationen!
.. I den nordøstlige del af kommunen har det været sløjt med regulariten for tønning af husrandenes skraldespande. Sidste opdatering fra kommunen er, at der kan forventes tømning denne uge. Fint nok, men når man har tilmeldt tømning hver 8. dag, forventer man afhentning en gang ugentligt😜
Håber snart indkøringsproblemerne med den nye entreprenør og køreplanerne er løst.

I øvrigt god ide med synlige askebægre til skodder. Om en stander til tyggegummi vil tage sig pænt ud i bybilledet, er jeg ikke helt sikker på 😊
Betina Sommer
Nyvasen
Havndal
23-05-2016 16:47:33


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord