Vi skal værne om det kommunale selvstyre

Torsdag 26. maj 2016 kl: 18:49

Vi skal værne om det kommunale selvstyre
Claus Omann Jensen, borgmester i Randers, Venstre.
LÆSERBREV Af Claus Omann Jensen, borgmester i Randers, Venstre.

Inge-Lise Christensen, formand for LO Randers, spørger i et indlæg i netavisen RANDERSiDAG.dk (24. maj d.å., red.), hvorfor jeg ikke vil deltage i en fælles henvendelse til finansministeren for at få fjernet det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Lad mig kraftigt understrege: Jeg er stærkt kritisk overfor omprioriteringsbidraget. Det er et instrument, der skaber landspolitisk detailstyring af kommunerne, og det er ikke er i tråd med det aftalesystem, som igennem mange år har fungeret mellem skiftende regeringer og landets kommuner (via Kommunernes Landsforening, KL).

Det er lokalt ude i kommunerne, at vi ved, hvor skoen trykker. Det er her, vi som lokalpolitikere skal finde løsninger og stå til ansvar overfor borgerne i forhold til de prioriteringer, vi foretager. Dét er nærdemokrati, og det kræver, at vi får nogle økonomiske rammer, som giver plads til at håndtere, at vilkårene for landets kommuner er forskellige.

Jeg har udtalt denne kritik af omprioriteringsbidraget meget tydeligt både i byrådssalen og i andre sammenhænge.

Når det så er sagt, så er det regeringen og i sidste ende Folketinget, der fastsætter de økonomiske rammer for landets kommuner. Det er deres legitime ret. Selvfølgelig skal de her tage hensyn til den samlede udvikling i de offentlige finanser, og den samlede økonomi er stram. Det må vi i kommunerne – ligesom i staten og regionerne – naturligvis indrette os på.

Som nævnt er jeg helt enig i, at løsningen ikke er et omprioriteringsbidrag, som ’fodrer hunden med egen hale’ og oven i købet dikterer, hvordan halen skal tygges.

Der er dog et flertal i Folketinget for at anvende omprioriteringsbidraget. Derfor mener jeg ikke, at det tjener kommunernes sag at male sig op i et hjørne og stille ultimative krav til, hvordan styringen af den offentlige sektor skal gribes an.

Kommunernes tilgang til årets økonomiforhandlinger har været meget tydelig. Øverst på prioriteringssedlen står, at omprioriteringsbidraget skal blive i kommunerne uden bindinger, og det budskab ér afleveret til finansministeren.

Derudover bør vi alle sammen benytte os af de muligheder, vi i øvrigt har for at påvirke kommunernes rammer, så vi også i fremtiden har forudsætningerne for at bevare et stærkt lokalt folkestyre.

I den forbindelse vil jeg hellere fokusere på arbejdet med at skabe mere ens rammevilkår for alle landets kommuner og modarbejde den stigende skævhed i de vilkår, som hovedstadskommunerne har i forhold til resten af landets kommuner.

Hvis man bare fjernede forfordelingen af hovedstads-kommunerne, ville Randers Kommune få cirka 60 millioner ekstra til at lave service for. Det tror jeg tjener Randers Kommunes interesser bedre end at sende breve til finansministeren med budskaber, han allerede har modtaget fra kommunerne i samlet flok via KL.

* Klik her og læs Inge-Lise Christensens læserbrev HVORFOR VIL BORGMESTEREN IKKE.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. Del på sociale medier.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Og jo, mistanken var korrekt.
Det viser sig jo, at både KL-toppen allerede er involveret, og at kommunerne tilsyneladende allerede ER lovet en ny udligningsordning senest i 2018.

Nu mangler vi så bare at vente, og se den kommunale propaganda udsprede, at det skulle være borgmesterens enlige kamp.............

Sagen er vel egentlig, at alle (bortset fra de rigeste og af nuværende udligningsordning mest priviligerede kommuner) ønsker og arbejder for en konstant bedre og mere retfærdig udligningsordning.

Det er ærgerligt, at vi har en borgmester, som så egoistisk fokuserer på eget arbejde, i stedet for at fokusere på det fælles arbejde i denne sag. Det er dårlig stil.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
15-06-2016 19:11:45

Underlig måde at værne om det kommunale selvstyre
ved at undlade at gøre noget i forhold til et statsligt tiltag, som åbenlyst svækker og på mange måder ødelægger det kommunale selvstyre.

Omanns begrundelse er, at der er andre der gør noget ... og han vil derfor hellere gøre noget i en anden sag, hvor der sjovt nok også er andre der gør noget.......

Jow - der er mange måder at tale sort zigzagsk på. Omann slår som sædvanlig de fleste i den disciplin.

Hvorfor ikke bare sige det som det er i stedet. Nemlig, at Omann har det fint med at kommunen lænses for penge og selvstyre. Den slags interesserer ikke vores borgmester. I hvert fald ikke nok til at han tør udtale direkte kritik - eller kæmpe sammen med dem, som Vdf-regeringens asociale politik går ud over.
For uha - det kunne jo skade borgmesterens erhvervskarrierepleje, Verdo og hvor borgmesteren nu har sine bijob - noget som åbenlyst betyder mere end jobbet som borgmester.

Omprioriteringsbidraget er et asocialt frontal-angreb på kommunal velfærd fra Vdf-regeringen. Omprioteringsbidraget kan man kalde nøjagtigt hvad man vil.
Ikke nok så mange zigzagsk-sortsnak og navneskifte kan ændre indholdet, nemlig en Vdf-styret nedskæring på velfærden.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
28-05-2016 19:35:34


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord