Knald på Forskningens Døgn

Fredag 23. april 2010 kl: 12:47

Knald på Forskningens Døgn
Der var gang i den fra morgenstunden, da Randers Kommune for første gang er med i Forskningens Døgn.

Skoleeleverne står nærmest i kø for at få lov til at eksperimentere og lege med blandt andet teknik og fysik. Størst interesse er der ubetinget om at få lov til at bygge små katapulter af plastikkrus, paprør og elefanttape. Eleverne konkurrerer om at bygge den katapult, der kan skude højest. Det er helt tydeligt at se, at børnene more sig, for dem er det en leg.

Lasse Laursen, der går i fjerde klasse på Grønhøjskolen, er en af de begejstrede elever:

"Det er sjovt, men det er også svært at få den til at skyde kuglen af sted. Jeg kan godt lide, at vi selv skal bygge det her, og få det til at fungere," siger han.

Tovholderen for konkurrencen er tv-værten Peter Skødt fra DR's videnskabsprogram Store Nørd. Han fortæller, at hele ideen med konkurrencen er at vise forskningen, som noget der ikke er støvet og kedeligt.

"Forskere leger også, det er sådan, de kan finde frem til noget nyt. De bedste forskere er faktisk børn eller barnlige sjæle, fordi de har bevaret deres nysgerrige natur og ikke lader fantasien sætte begrænsninger", siger Peter Skødt.

På standen hos Innovation Lab, der holder øje med nye tendenser, er der også leg.

En lille blå robot-hund kan programmeres til at lave forskellige bevægelser. Det er i vireligheden et stykke legetøj, men har alligevel store perspektiver.

"Man kan nemt programmere den uden at være programmør. I fremtiden kan den teknologi for eksempel bruges på store industrirobotter", fortæller Michael Wulff fra Innovation Lab.

Hos Randers Sundhedscenter bliver der konkurreret i, hvem der hurtigst kan cykle to kilometer.

Den bagvedliggende ide er at vise, at man godt kan udfordre og eksperimentere med ens kropsformåen og kondition.

"Børene synes, at det er sjovt, og så kan det være med til at give dem nogle sunde vaner", siger Jesper Jakobsen fra Randers Sundhedscenter. Til dagligt bruger han forskningen og forskningsresultater til at planlægge kommunens sundhedsindsats.

Hele arrangementet fortsætter resten af fredagen til kl. 18. Efter kl. 13 er der åbent telt for alle interesserede.

Få Byen.nu's gratis nyhedsbrev. Tilmeld dig her på siden til højre.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Mand fængslet for incest
- Unge gæsters drinks blev forgiftet
- 'Vi kan ikke være det bekendt'
- 'Træt regering trænger til udskiftning'
- Dødsbilist lægges for had på Facebook
- Fortidskvæg på græs i byen
- Støttefest: 16.000 kr. til Uganda
- Det ser skidt ud for ældreplejen
- Nye boliger til studerende
- Digital info i badmintonhallen
- Hæder til Randers Millennium
- Våbensag griber om sig
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord