Cykeltur med fortællinger

Onsdag 6. juni 2012 kl: 12:08

Cykeltur med fortællinger
Søndag på ”Store Cykeldag” kan børn, unge og ældre både få rørt deres benmuskler og høre en god historie, når de springer i sadlen og cykler en tur til Hulen i Linde.

Her vil ejeren af Lindbjerggård fortælle skrøner om stedets historie, inden turen går tilbage mod Dronningborg Hallen til fælles hygge og grillmad.

Det er seniorerne i Randers Gymnastiske Forening, der i et samarbejde med Randers Cykelby har arrangeret den 24 kilometer lange tur.

”Cykling er en dejlig aktiv måde at være sammen på. Vi håber derfor, at alle generationer har lyst til at springe i cykelsadlerne på søndag og få en smuk naturoplevelse og en god fortælling. Vi kører i et roligt tempo, så vi kan snakke sammen. Hvis de små børneben bliver for trætte, har vi, som professionelle cykelhold, en følgevogn, der klarer transporten,” siger Lisbeth Wittrup Hansen, koordinator for Randers Gymnastiske Forenings seniorudvalg.

En anderledes cykelsøndag
Dronningborg er pilotområde under Randers Cykelby i 2012. Det betyder at Randers Kommune laver nye cykelstier og aktiviteter i bydelen for at få flere til at cykle. Alle aktiviteter i området er lavet i et samarbejde mellem Cykelbyen og ansatte på institutioner, virksomheder og skole og Dronningborghallen:

”Søndag den 10. juni er ”Store Cykeldag” i hele Danmark. Vi håber derfor, at randrusianerne vil tage cyklerne frem, fordi det er sjovt og sundt at bevæge sig sammen og høre spændende egnshistorier,” siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby.



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord