Niels er på vej til OL uden højre underarm

Tirsdag 21. august 2012 kl: 14:18



Niels er på vej til OL uden højre underarm
Niels Korfitz Mortensen - på vej til OL i London. Svømmekarrierens højdepunkt.
I morgen onsdag rejser Spentrup-drengen Niels Korfitz Mortensen fra RgF’s svømmeafdeling Neptun til London for at deltage i de Paraolympiske Lege,
som løber af stabelen fra den 29. august.

Kan det blive meget størrere, spørger man sig selv, når man som blot 17-årig skal deltage i verdens største sportsbegivenhed for handicappede. Nej, det kan det vel ikke, og Niels’ forventninger er da også store både til egne præstationer og til selve det at være med som atlet.

Niels kvalificerede sig til de Paralympiske Lege (PL) i juni, men det er ikke mere end et år siden, at det for alvor gik op for ham, at drømmen om en PL deltagelse kunne blive realistisk allerede i London.

Sammen med fem andre svømmere udgør Niels det danske hold til PL i svømning.

Niels's ambition er at svømme sig i to finaler i favoritdisciplinerne 100 m fly og 200 m medley. Om der er mulighed for medalje, er ikke umiddelbart til at svare på, men der er jo altid en chance, og Niels følger ivrigt med på verdensranglisten over de enkelte discipliner, hvor svømmerne er rangeret efter bedste svømmetid i 2012.

Vejen til succes
Niels er født uden højre underarm og med kun to fingre på venstre hånd. Selv om det umiddelbart godt kunne give en masse udfordringer i livet, så har Niels valgt at se mulighederne frem for begrænsningerne. I sit relativt korte liv har Niels ud over svømning været meget aktiv indenfor gymnastik og bordtennis. Faktisk kom der et tidspunkt, hvor Niels var blevet så dygtig både indenfor bordtennis og svømning, at ham måtte træffe et valg. Valget faldt på svømning.

Den brede idrætsmæssige baggrund kombineret med hans målrettethed og vedholdenhed har helt sikkert været vejen til succes. Men succes kommer ikke alene via træning. Det kræver også, at der står en stærk familie bag, hvilket der også gør i Niels’ tilfælde. Niels bor i
Spentrup med sine forældre og tre søskende. De tager alle turen med til London for at heppe og bakke op, hvilket giver Niels en vis ro.

”Det har været svært at få billetter til svømmestadion, og særligt finalebilletterne er der rift om”, fortæller Janne Mortensen, Niels’ mor. ”Vi har ikke billetter til alle svømmefinaler, så vi håber blot, at det er de rigtig, vi har billetter til”, fortsætter hun med et smil. De glæder sig alle sammen meget til at følge Niels. ”Vi er utroligt stolte af det, som han har opnået. Niels giver ikke kun sig selv, men hele familien mange dejlige oplevelser”, slutter Janne.

Alt er nøje planlagt
De sidste uges træning har været nøje planlagt i samarbejde med Niels’ konkurrencetræner i RgF Søren Boldsen. Derudover har der været koblet en sportspsykolog sammen med Niels, for at gøre ham klar mentalt. Der ligger et stort arbejde i at tænke løbene igennem mange gange, således han er godt forberedt og har overvejet, hvordan han vil reagere både på det forudsigelige og det uforudsigelige.

Niels skal svømme på det samme stadion, som blandt andre Jeanette Ottesen Gray og Lotte Friis. Så han har ivrigt fulgt med i OL af flere årsager. Dels fordi det har været spædende at følge de danske svømmeres præstationer under OL, men også fordi han har brugt det som optakt til sin egen deltagelse. For selvom forventningerne er store, så er det altid spændende at mærke, hvordan man reagerer, når det pludselig bliver en realitet, når man bliver præsenteret, og der står NIELS KORFITZ MORTENSEN, DEN på den store skærm.

Stort foto: Niels og Janne Korfitz Mortensen.

Husk at "synes godt om" BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook - KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord