Sportsgalla: Randers HK blev årets sportsnavn

Søndag 20. januar 2013 kl: 10:17



Sportsgalla: Randers HK blev årets sportsnavn
Den talentfulde Randers FC fodboldspiller Jacob Dehn Andersen modtog Sportsgalla Prisen som årets talent.
Årets sportspriser blev lørdag aften uddelt i Randers ved Sportsgalla 2012. Håndboldpigerne og sidste års guldvindere fra Randers HK fik prisen som årets sportsnavn,
en ung Randers FC-spiller og anfører for det danske U18 landshold modtog Sportsgalla Prisen, og en ung Paralympisk svømmer blev årets talent. Derudover blev der uddelt priser til breddeidrætten.

Randers HKs populære håndboldkvinder blev under stormende jubel lørdag aften kåret som Årets Sportsnavn ved den årlige Sportsgalla i Randers. De løb fuldt fortjent med gallaens mest prestigefyldte pris, fordi de for første gang i klubbens historie blev danske mestre i 2012.

Ligesom holdet – også for første gang – har spillet sig blandt de otte bedste hold i den europæiske klubturnering Champions League. Prisen, der uddeles af Randers Amtsavis i samarbejde med Randers Talent & Elite og Sparekassen Kronjylland blev ledsaget af en pokal og en check på 30.000 kroner.

”Det er rigtigt dejligt. Jeg synes også selv vi har præsteret godt, og vi er naturligvis også rigtigt stolte af både vores præstationer og for at have modtaget en pris for det. Det er altid dejligt at blive anderkendt, og det giver ekstra motivation til at arbejde endnu hårdere - både i Ligaen og i Champions League - så det kan blive et rigtigt godt forår for os,” siger Camilla Dalby, Randers HK.

Ungt fodbold-talent fik gallapris
Den talentfulde Randers FC fodboldspiller Jacob Dehn Andersen modtog Sportsgalla Prisen. Det 17-årige stortalent har allerede fået sin Superliga debut og har været fast mand på diverse danske ungdomslandshold. Lige nu er han anfører for U18 landsholdet.

Han bliver spået en stor karriere med gode muligheder for om nogle år at spille sig på det danske A landshold og dermed få chancen for at kunne repræsenterer Randers ved verdens- og europamesterskaber. Måske talentet også rækker til en kontrakt med en europæisk storklub. Den unge mand har allerede snuset til det, da han har været på et udviklingsophold hos skotske Celtic. Randers Talent & Elite uddelte prisen i samarbejde med Spar Nord. Prisen er på 25.000 kroner, som skal bruges til videreudvikling af talentet.

”Det er dejlig at blive anderkendt for det arbejde man laver. Det er først og fremmest et boost til selvtilliden, men jeg er godt klar over, at det ikke betyder noget for mit fodboldspil. Det er arbejdet på banen og klubben, der gør en forskel. Prisen er med til at lægge lidt pres på, at jeg fortsætter det arbejde. Og det kan jeg god lide,” siger Jacob Dehn Andersen.

Handicap ingen hindring
Svømmeren Niels Korfitz Mortensen, var nomineret i hele tre kategorier. Selv om han både mangler højre underarm og et par fingre på venstre hånd, har han formået at blive et fantastisk svømmetalent. Den 17-årige svømmer deltog i De Paralympiske Lege i London. Og han betragtes af eksperter som det måske bedste danske bud i det våde element, når det går løs i Rio i 2016.

”Det er super fedt, at der på den måde kommer mere opmærksomhed på handicapidrætten. Den har tidligere været overset, men i år blev der sendt mere på TV fra De Paralympiske Lege. Det betyder meget at man på den måde får vist, at handicappede også kan dyrke idræt på høj plan,” siger Niels Korfitz Mortensen,

Festlig sportsgalla
Prisoverrækkelserne blev overværet af omkring 900 inviterede gæster og betalende tilskuere. De fik serveret et forrygende show, der blev bundet sammen af Anders Lund Madsen og den lokale radiovært fra Radio Alfa, Bo Ørris. Aftenens musikalske hovednavn var Shaka Loveless, der sat hallen i kog med sidste sommers megahit ”Tomgang.”

Underholdningen bestod derudover af dans - både standard og break - og gymnastik show fra lokale talenter. Ligesom Randers Big Band sørgede for at sætte den rette gallastemning med hjælp fra den norske sangerinde Live Foyn Friis, der med albummet ”Joy Visible” er på vej til et internationalt gennembrud.

Priser til bredden
Udover de store sportspriser til den højeste elite var breddeidrætten også repræsenteret blandt prismodtagerne. Som Randers-borgmester, Henning Jensen Nyhuus, understregede i sin tale. Blandt dem, der blev hyldet var den frivillige leder Jens Bjørnholt fra Vorup FB. Bjørnholt var manden, der utrættelig blev ved med at søge om penge til en kunstgræsbane. Den er nu blevet en realitet på klubbens anlæg i Ulvehøj, Randers. Til glæde for hele lokalområdet.

”Det var en fantastisk aften for idrætslivet i Randers Kommune,” siger elitechef Morten Arvidsson og fortsætter:

"Vi er selvfølgelig glade for de mange positive tilkendegivelser fra de mange yderst tilfredse mennesker. Stor ros til de to værter, der var med til at sætte Sportsgallaen ind i nye rammer. 2012 var det strålende år for idrætten i Randers. I aften fik de en fortjent hyldest, der levede op til deres store præstationer.”

Du kan tilmelde dig vort nyhedsbrev på forsiden af www.randersidag.dk - KLIK. Det er gratis - og nemt at afmelde igen.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord