Mads Würtz viste baghjul

Mandag 7. april 2014 kl: 07:36

Mads Würtz viste baghjul
Den jyske cykelsæson er indledt i denne weekend med to løb i det Nordjyske. Ryttere fra RC af 1910 var med.

Lørdag ved Bjergby (CC Hjørring) og søndag ved Klarup (Ålborg Cykle Ring). Begge dage med regn og kulde, dog værst lørdag, hvor der udover regnen var en strid blæst.

Søndagens løb ved Ålborg blev en triumf for Randers rytteren Mads Würtz Schmidt, Cult Energy Vital Water. Mads kom med i et tidligt udbrud på 8 mand, som ret hurtigt fik et stort forspring til det næsten 90 mand store hovedfelt.

Da der manglede en omgang af 25 km satte Mads et angreb ind som splittede førergruppen. Da først Mads kom fri kørte han sin sædvanlige enkeltstartstil uden at se sig tilbage. Omkring 10 km fra mål forsøgte Rasmus Guldhammer at køre alene op til Mads og var kun ca. 15 sekunder efter, men her viste Mads sin styrke og de sidste kilometer mod målet øget han støt forspringet til ca. 1 minut ned til nr. 2.

Randersrytteren Rolf Broge, Team Designa Køkken-Knudsgaard, var med i udbruddet og blev nr. 4 i spurten. Senere blev nr. 3 deklasseret og Rolf kom op på skamlen som nr. 3 i løbet.

For de to ryttere fra RC af 1910 Elite der var med i løbet Anders Krogh Jensen og Niels Lau Broge blev det til placeringer som nr. 29 og 42. Anders Krogh var dog først med i præmierækken som nr. 20, men blev senere deklasseret.

Ved lørdagens løb ved Hjørring lykkedes det Henrik Jensen, RC af 1910 at komme på skamlen som nr. 3 i Veteran H40 klassen.

Weekendens overraskelse stod U17 rytteren Mikkel Beck Olsen for. Mikkel kom med i et tidligt udbrud som holdt hjem. Vinderen kørte alene hjem; men i spurten om andenpladsen blev Mikkel nr. 3 og dermed en flot nr. 4 i løbet.

De fleste RC af 1910 Elite ryttere har været på træningslejr ved Garda Søen og de vender hjem søndag/mandag og er forhåbentlig i topform til Randers Cykleklub af 1910’s eget Nishiki løb, som afvikles på lørdag (12.04.).

Resultaterne

Sparekassen Vendsysselløbet ved Hjørring – lørdag

A-klassen – 154 km
1. Søren Kragh Andersen, Team Trefor-Blue Water, 3.55.03
2. Christian Moberg, Cult Energy Vital Water, 3.55.23
3. Sandre Hurum, N, Motiv 3 Pro Cycling Team, s.t.
*10. Rolf Broge, Team Designa Køkken-Knudsgaard, 4.01.11

C-klassen – 107 km
8. Karsten Kousgaard, Randers, 3.04.45

Veteran H40 – 86 km
3. Henrik Jensen, Randers, 2.21.09

Veteran H50 – 64 km
7. Alex Madsen, Randers, 1.48.50


Cykelgear.dk løbet ved Ålborg – søndag

A-klassen – 153 km
*!. Mads Würtz Schmidt, Cult Energy Vital Water, 3.50.08
2. Rasmus Guldhammer, Team Trefor-Blue Water
*3. Rolf Broge, Team Designa Køkken-Knudsgaard
*9. Jesper Hansen, Team Designa Køkken-Knudsgaard
29. Anders Krogh Jensen, Randers Elite
42. Nils Lau Broge, Randers Elite

C-klassen – 102 km
12. Thomas Thomassen, Randers, 2.41.39

Veteran H50 – 76 km
6. Ulrich Jung, Randers, 2.11.33
11. Alex Madsen, Randers, s.t.

Ungdom U17 – 76 km
Mikkel Beck Olsen, Randers, 2.02.36


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord