Star Wars-messe igen næste år

Onsdag 16. april 2014 kl: 07:55

Star Wars-messe igen næste år
Arrangør Benny Ray sammen med Darth Vader på messen i Randers. Foto: Kasper Dahl Finderup.
Da Randers Real Idrætshal lørdag var vært for byens første 'Star Wars & Science Fiction Messe', blev det en succes langt over al forventning.

”Jeg havde håbet på at få 500 gæster i hallen i løbet af dagen,” siger arrangør Benny Ray, som har reflekteret over en super lørdag.

”Men vi havde ca. 1.500 besøgende! Stemningen i hallen var rigtig god, og til trods for at der var mange flere gæster end forventet, forløb alt som planlagt. Det var hele tiden planen at følge op med et arrangement igen næste år, og det kan jeg nu med et hundrede procent sikkerhed bekræfte. Star Wars Messe II bliver afholdt i Real Hallen til april 2015.”

Denne første messe havde stor lokal opbakning. Randers Børnebibliotek deltog med en stand, hvor der var workshop i at lave sit eget lyssværd. Hi-Fi Klubben stillede storskærm og anlæg af allerhøjeste kvalitet op for at vise den originale Star Wars film for fuld udblæsning i ægte HD kvalitet, og når man havde sat sig godt til rette kunne man nyde godt af popcorn sponseret af Nordisk Film Biografer, der også udstillede diverse filmeffekter. Også den lokale butik Klodskassen havde lavet en storstilet Lego Star Wars udstilling. Stereo Studio og Fætter BR rykkede også deres Star Wars relaterede sortiment op i hallen denne dag.

”Jeg er glad for den store opbakning ,der har været fra de mange lokale virksomheder, samt at Randers Real Idrætshal har været med på denne vilde ide fra starten,” siger Benny Ray.

”Med dette års succes bliver det måske en lidt større stjerne fra filmene der kommer og skriver autografer til næste år.”


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Louise smed 100 kilo
- Stort afdansningsbal
- Swimrun for rigtige m/k'er
- Så er der MTB-børnetræning
- Roning i Randers er langtidsholdbar
- Medaljer med hjem fra Belgien
- Adventsløbet satte liv i søndagsranders
- 515 er klar til Adventsløbet
- Kom og spil kort
- Guldregn over Benny Rays line dancere
- Line dance DM 2014 i Randers
- Line Dance guld med hjem fra England

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord