Danmarks bedste uddannelsessted

Fredag 18. april 2014 kl: 11:16

Danmarks bedste uddannelsessted
Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Regionshospitalet Randers har modtaget FYGO-prisen 2014 for at være landets bedste uddannelsessted for yngre læger.

FYGO er Foreningen af Yngre Gynækologer og Obstetrikere, og det er afdelingens egne læger under uddannelse, der har ønsket, at deres arbejdsplads skulle have prisen.

De yngre læger begrunder deres indstilling med, at gynækologisk/obstetrisk afdeling i Randers har et godt uddannelsesmiljø for reservelæger på alle uddannelsestrin. I indstillingen skriver de bl.a., at deres uddannelse bliver prioriteret højt trods travlhed, og at de speciallæger, der superviserer dem, udviser stort engagement i faget og vilje til at lære fra sig. En god og positiv stemning på afdelingen gør, at læring sker i et trygt miljø, og kritik sker på en konstruktiv måde, skriver de.

- Vi er meget stolte af at have en afdeling med stort fokus på uddannelse også i en travl hverdag, siger ledende overlæge Eva Kleberg Andersen. Det kræver en stor indsats af vores speciallæger i hverdagen. De er gode til at tilsidesætte sig selv og lade de unge få erfaring, også selvom det tager lidt længere tid, siger hun.

Kort før kåringen som landets bedste uddannelsesafdeling på området modtog gynækologisk/obstetrisk afdeling anerkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Et inspektorbesøg med det mål at vurdere, om afdelingen havde tilstrækkeligt fokus på uddannelse, resulterede i en meget positiv tilbagemelding.

- Det tager tid at være gode til at undervise og supervisere, men vi betragter det som en investering i fremtiden og en naturlig del af vores arbejde, siger Eva Kleberg Andersen.

Med titlen som landets bedste uddannelsessted følger foruden æren et diplom.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord