28 år efter atomkatastrofen

Søndag 20. april 2014 kl: 09:45

28 år efter atomkatastrofen
Spøgelsesbyen Pripyat, der har stået stort set uberørt siden atomkatastrofen. Foto: Svenningsen og Rasmussen.
Hør foredraget om Tjernobylkatastrofen på Randers Bibliotek. Foredraget bygger på fortællinger fra de overlevende og fotografier fra før og efter atomkatastrofen for præcis 28 år siden.

På årsdagen, lørdag den 26. april kl. 11, kan man se fotografier og høre foredrag på Randers Bibliotek om atomkraftværket, den topmoderne by ved siden værket, katastrofen, evakueringen og den radioaktive spøgelsesby, der står tilbage mange år efter.

Foredraget om Tjernobylkatastrofen bygger på historier og fotografier fra områdets overlevende, og man kan både se og høre om tiden før og efter atomkatastrofen på Tjernobyl i 1986.

Heidi Svenningsen og John Rasmussen udstiller billeder og holder foredrag. De spoler tiden tilbage og fortæller om russernes visioner for atomkraftværket og ikke mindst den imponerende og moderne by Pripyat, der husede værkets medarbejdere og deres familier. Hør, hvad der gik galt den skæbnesvangre nat for 28 år siden, om evakueringen og smerterne, som ulykken efterlod.

Parret fortæller om deres oplevelser, da de for nyligt besøgte spøgelsesbyen Pripyat, der ikke har været beboet siden ulykkesnatten. Man kan se fotografier fra Pripyat, der stort set har stået uberørt siden ulykken. Der er også fotografier fra selve katastrofen, evakueringen og oprydningen.

Foredraget er gratis, og det finder sted lørdag den 26. april kl. 11 i Kulturhusets sal. De udstillede fotografier kan opleves allerede fra fredag den 25. april.

Fotos: Heidi Svenningsen og John Rasmussen: Fra besøg i på Tjernobyl for 28 år siden.

* Randers Bibliotek den 26. april kl. 11.

© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord