Erhverv til byen?

Torsdag 24. april 2014 kl: 08:10

Erhverv til byen?
Uffe Færch - Randers står overfor nogle meget vigtige beslutninger i denne tid.
For andet år i træk sætter Erhverv Randers fokus på, hvordan nye virksomheder trækkes til byen. Det sker på årsmødet den 6. maj.

Det randrusianske erhvervsliv skal igen diskutere tiltrækningskraft på Erhverv Randers’ årsmøde den 6. maj. Årsmødet samler hvert år en stor del af det etablerede og fremtidige randrusianske erhvervsliv, for at diskutere og blive inspireret til at skabe endnu mere vækst for virksomhederne i byen.

”Randers står overfor nogle meget vigtige beslutninger i denne tid. Vi har nogle udfordringer i forhold til, at visse virksomheder har forladt byen eller ikke eksisterer mere. Samtidig har vi et vækstlag og nogle solide etablerede virksomheder tilbage, der alle kan og skal være med til at drive væksten fremover, og det vil vi være med til at sætte dagsordenen for,” siger direktør for Erhverv Randers, Uffe Færch.

På Årsmødet vil man blandt andet få lejlighed til at høre om nogle af de spændende tiltag som Erhverv Randers har kørende i forhold til at tiltrække nye virksomheder til byen og skabe vækst generelt. Man vil også kunne høre Professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet fortælle om, hvad Produktivitetskommissionens anbefalinger vil betyde for en by som Randers.

Erhvervsprisen 2014 og spørgsmål til borgmesteren
Årsmødet byder desuden på overrækkelsen af Erhvervsprisen 2014, som går til en lokal virksomhed, der har udmærket sig i form af jobskabelse og lokalt engagement. Derudover vil der være spørgetid med borgmester Claus Omann Jensen. Borgmesteren vil få stillet spørgsmål med erhvervsmæssig relevans fra både salen og ordstyrer advokat Jes Grønbæk.

Business Park Randers
Arrangementet foregår i år i Business Park Randers, selv om det sidste år blev besluttet at holde det ude blandt medlemsvirksomhederne, hvor tingene sker. Det har man fra Erhverv Randers’ side valgt, fordi Business Parken gerne skulle blive et af de steder, hvor man kan samle det lokale erhvervsliv fremover.

* Årsmødet starter kl. 13.45 med indregistrering og slutter mellem 17.00-17.30 med netværk og lidt godt til ganen i VIP-baren hos Randers FC.
Hele arrangementet er gratis, men man skal melde sig til på Erhverv Randers’ hjemmeside senest fredag den 2. maj.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord