Sidste udkald for cykelkampagne

Torsdag 24. april 2014 kl: 10:33

Sidste udkald for cykelkampagne
Det er sidste frist for tilmelding til den landsdækkende kampagne ”Vi cykler til arbejde,” der ruller i maj måned.

De ansatte hos Randers Spildevand har dog tilmeldt sig for længe siden og har oven i købet jubilæum, for de kører med i kampagnen på 10. år.

Hos Randers Spildevand spilder medarbejderne ikke tiden med at stige ind og ud ad bilen og holde i kø ved lyskryds, når de skal på arbejde. De vælger at springe på cyklerne:

”Det tager jo længere tid at komme på arbejde i bil end på cykel,” siger Jan Hyllested, der er blandt dem, som også cykler til daglig.

Holdkaptajn Sten Holm fortæller, at der var otte deltagere på ”Renseholdet”, da de cyklede med første gang i 2004. I år stiller Randers Spildevand med hele 21 deltagere.

Det er ved at være sidste frist for at deltage. På landsplan er der 41.126 tilmeldte en uge før start, men der kan sagtens nå at komme mange flere, både lokalt og på landsplan, lyder det fra Cyklistforbundet, der arrangerer kampagnen:

”Vi har erfaring for, at der kommer et boom af tilmeldinger i den sidste uge op til starten den 1. maj. Sidste år tilmeldte hele 37.000 deltagere sig fra fredag til mandag i tilmeldingsugen,” oplyser Louise Marholt fra VCTA Callcenter.

”Derfor har vi besluttet at holde åbent for tilmelding helt op stil start i år,” siger Louise Marholt.

Fristen den 24. april betyder bare, at man ikke kan regne med at nå at få køreskemaet med posten ved senere tilmelding.

* Det koster 50 kr. at deltage i ”Vi cykler til arbejder”, og det kræver mindst fire kolleger at danne et hold. Tilmelding skal ske senest den 24. april 2014. Der udloddes flotte cykelpræmier og på www.vcta.dk hvor man kan beregne sin sundhed og hvor meget CO2 man sparer.
Ud over de landsdækkende præmier udlodder Randers Kommune lokale præmier, som er gavekort til Værket, gavekort til en restaurant og gavekort til biografen.

Billedtekst: Det var holdkaptajn Sten Holm (t.v.), der tog initiativ til cykelholdet i sin tid. Her er han klar til en cykeltur, sammen med Jan Hyllested og Ole Mogensen, som begge har cyklet på arbejde i alle 10 år – og mere til.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord